UgensErhverv.dk
40 år som førstedame i byggefirmaBrigitte Vöster-Alber har stået i spidsen for Geze

40 år som førstedame i byggefirma

Stærk kvinde har positioneret Geze som en global spiller på markedet for teknik til døre og vinduer

15-11-2008

Samtidig med at studenterne gik på barrikaderne i 1968 overtog en blot 24-årig Brigitte Vöster-Alber ejerskabet af det tyske selskab Geze og satte sig selv i direktørstolen. En stol hun har holdt varm lige siden, hvorfor hun i år kan fejre 40 års jubilæum som Geze’s absolutte førstedame.


Visitkortet siger ejer, administrerende direktør og bestyrelsesmedlem. Hendes personlige entreprenante egenskaber er om nogen skyld i, at virksomheden, der producerer teknik til døre og vinduer i dag er en moderne, global virksomhed, som også er repræsenteret i Danmark.


Herhjemme anvendes der bl.a. Geze-produkter i den nye Bryggen butikscenter i Vejle, DR Byen, Danske Bank og Rigshospitalet.

”fortsættes…”

Til trods for at Geze har et stort produktprogram også inden for svingdøre, har den type døre ikke været meget i brug på koncernens øverste niveau. Blot fem topchefer har virksomheden haft i sin 145 år lange levetid.


Og trods samfundets skiftende økonomiske klimaer har firmaet gennem alle årene bevaret sin økonomiske selvstændighed og udviklet sig ud fra langsigtede hensyn. Samtidig har Brigitte Vöster-Albers interesse for innovation også været et stort plus for GEZE’s ekspansion, der i dag tæller datterselskaber i 15 lande og 150 kontorer verden over.


Ret tidligt – allerede i 1996 – besluttede Brigitte Vöster-Alber at etablere eget uafhængigt datterselskab i Kina. I dag, tolv år senere, har GEZE mere end 300 ansatte alene i Kina og råder over egen fabrik i havnebyen Tianjin.

Som om det ikke var nok at være topleder gennem fire årtier har Brigitte Vöster-Alber tillige fire børn, hvoraf sønnen og den ældste af døtrene sidder i ledende positioner i firmaet. Så den dag mor vælger at træde tilbage - for måske at kaste sig over sin store hobby for heste - står næste generation klar i kulissen.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver