UgensErhverv.dk
Passivhuse til lav prisDe 66 boliger bygges med præfabrikerede elementer.

Passivhuse til lav pris

H2College i Birk ved Herning viser vejen for passivhusbyggeri uden ekstraomkostninger.

13-11-2008

Studenterbyen H2College i Birk ved Herning er et foregangseksempel for energirigtigt byggeri i Danmark og har netop vundet Dogme 2000-prisen for sit fokus på bæredygtigt byggeri. H2College består af 66 nye ungdomsboliger og er det første større boligkompleks i Danmark bygget efter passivhus-konceptet med højisolering og et virkeligt lavt energiforbrug baseret på 100 pct. ren, vedvarende energi.


Byggeriet i Birk beviser, at det er muligt at forene de strenge krav til passivhusbyggeri med ønsket om at bo moderne og komfortabelt i huse med en spændende, stilren arkitektur og et optimalt indeklima. Til og med uden ekstra byggeomkostninger.

”fortsættes…”Ungdomsboligerne i Birk er højisolerede og med varmegenindvinding, som ud over at minimere varmeforbruget sikrer et godt indeklima. Desuden baseres boligernes energiforsyning udelukkende på vindenergi, som via brint (H2)og brændselsceller bliver til el og varme – hvilket har inspireret til navnet H2College.


Studenterboligerne bygges som elementbyggeri med elementer, der laves færdige på en fabrik og blot samles på byggepladsen. Alligevel er helhedsindtrykket et moderne og tidssvarende byggeri, der samtidig opfylder de byggetekniske krav, passivhuskonceptet stiller.


Prisen på boligerne er usædvanlig lav for passivhusbyggeri i Danmark. Normalt indebærer det en fordyrelse at bygge passivhuse, men budgettet for H2College er holdt under rammebeløbet for almene boliger. Det har kunnet lade sig gøre, fordi det som pilotprojekt er tilladt at forhandle sig frem til gode priser i stedet for at skulle sætte opgaverne i udbud.


Men prisen har også kunnet holdes nede, fordi der bygges med præfabrikerede elementer fra tyske leverandører. Ingen lokale entreprenører kunne bygge efter kravene i passivhusbyggeri, og på daværende tidspunkt kunne danske leverandører af elementbyggeri ikke levere i passivhus-standard.


Som partneringsprojekt er byggeriet udviklet i et tæt samarbejde mellem alle parterne – fra arkitekt, entreprenør til underleverandører og ikke mindst håndværkerne. NIRAS har som ingeniør på projektet tilført teknisk viden om energirigtigt bygningsdesign, hvilket har gjort det muligt at bygge de 66 boliger med ekstra lavt energiforbrug.


- Hele holdet bidrog, og direktør Bjarne Krog-Jensen i boligselskabet Fruehøjgaard, har været en utrolig målrettet og kompromisløs bygherre, der bare ville have sine passivhuse, fortæller Peter Noyé, som er fagchef hos NIRAS.
- Den tyske hovedleverance var helt afgørende for økonomien, både hvad angår arbejde og materialer, men der blev også sparet mange penge gennem en tæt koordinering og et rigtigt godt samarbejde mellem de danske underentreprenører, siger Peter Noyé.

H2College er færdigt i november 2009, så der er konkrete driftserfaringer fra Danmarks første større passivhus byggeri, når verdens interesse rettes mod Danmark i forbindelse med FN´s Klimakonference i København.


God driftsøkonomi
Foruden at bygge fremtidssikrede, gode, funktionelle og smukke boliger til de studerende, er målet med H2College at vise, hvordan brint lagrer vindmøllestrøm i et forsyningsnet med en stor andel af vindkraft.


Helt basalt er konceptet, at der produceres brint om natten, når der er overproduktion af vindenergi og strømprisen er lav, og at brinten bruges til at producere strøm via brændselsceller om dagen, når strømprisen er høj. Overskudsvarmen fra brintproduktionen og brændselscellerne anvendes til opvarmning af brugsvand, mens elektriciteten anvendes til rumopvarmning og almindeligt elforbrug. Det giver den bedst mulige driftsøkonomi – helt uden CO2-belastning af miljøet.


Fakta om H2College

Bruttoareal: 3.300 m2 inkl. Studenterhus
Antal lejligheder: 66
Bygherre: Boligselskabet Fruehøjgaard www.fruehojgaard.dk
Arkitekt: Aarhus Arkitekterne A/S
Rådgivende ingeniør: NIRAS A/S
Øvrige parter:
Sponsorer
Danfoss Herning
Kommune
Mikrokraftvarmeanlæg
Dantherm Power
Elektrolyseanlæg
GreenHydrogen.dk
Videncenter for brint
Hydrogen Innovation & Research Centre
Brintdistribution
Naturgas Midt-Nord


tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver