Op til halvdelen af landets kommuner kan med fordel følge Middelfarts eksempel, mener TAC
12-11-2008
Det er TAC, som er den såkaldte ESCO-partner i Middelfart (ESCO = Energy Service Company). De er blandt den håndfuld virksomheder, som byder på ESCO-projekter i Danmark. TAC opererer internationalt og har specialiseret sig i ESCO som forretningsområde, med flere hundrede projekter først og fremmest i USA og Sverige.
ESCO er meget udbredt i USA, Canada og Australien, mens det i Europa er brugt i Sverige, Tyskland, Østrig og England. Indtil nu har ESCO ikke været brugt i større stil i Danmark, men Middelfart kan åbne for flere kommunale projekter, mener TAC.
- Kommunen skal have en bygningsmasse med et potentiale for forbedringer. Måske halvdelen af landets kommuner ville med fordel kunne lave et projekt som Middelfart, vurderer Morten Dahl, forretningsudvikler i TAC.
- Det handler ikke nødvendigvis om, hvor gamle bygningerne er, men om deres tekniske tilstande og aktuelle forbrugsmønstre. Det er her, der kan optimeres mest, siger han og giver et eksempel fra Ørestad.
- I to næsten identiske nye byggerier var der en forskel på 70 % i energiforbrug, fordi man i det ene havde været mere fokuseret på bygningsstyring og fremtidig drift end i det andet. Det illustrerer også, at der kan være store besparelser at hente i alle typer bygninger, fortæller Morten Dahl.
Der er naturligvis også kommuner, som har gjort meget ud af bygningsdriften, og her er besparelsesmulighederne mere begrænsede.
...
Eksemplet viser dog også, hvor der er noget at hente for et ESCO-projekt, mener Morten Dahl.
- Det er først og fremmest på bygningsteknikken. Der er slet ikke de samme muligheder for dokumenterede besparelser ved at skifte vinduer eller ændre på klimaskærmen, som ved at optimere bygningens tekniske anlæg.
Ifølge Morten Dahl har TAC skam regnet på mulighederne ved at isolere og skifte vinduer.
- De renoveringer kunne måske løbe rundt, men ikke give en forskel, der kunne bære en finansiering og garanti. Derfor opererer vi heller ikke systematisk med den slags forbedringer, og det er heller ikke her, ESCO har en fremtid, mener han.
Foreløbig er Gribskov, Kerteminde, København og Vallensbæk i gang med at sende ESCO-projekter i udbud, der alle tager udgangspunkt i en forbedret bygningsdrift.
Foruden TAC er Siemens og YIT specialiserede i ESCO, mens andre selskaber som Dong Energy og Kemp & Lauritzen også har meldt sig som ESCO-partnere i forbindelse med udbud. Flere vil utvivlsomt komme til, enten som enkeltvirksomheder eller som netværk. DI Energibranchen tog således i sommers initiativ til at danne et netværk, hvor store og små energivirksomheder skal kunne kan finde sammen om at indgå i et ESCO.
Tysk kvalitets siden 1860!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Fra Typehus til Drømme Villa
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tagdækkernes faldsikringssystem
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Vinduer, døre, trapper og kviste
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering