UgensErhverv.dk

Midt- og vestjyder samler byggeriet

Dansk Byggeri har lagt to regioner sammen. Den nye forening har 630 medlemsvirksomheder

12-11-2008

Bygge- og anlægsvirksomhederne i det midt- og vestjyske er netop blevet samlet i en ny stor organisation under Dansk Byggeri. Organisationen repræsenterer 630 virksomheder i området og vil bl.a. arbejde for, at erhvervslivet får bedre vilkår for udvikling og vækst.

Den nye forening får navnet Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland og dækker kommunerne Viborg, Ringkøbing-Skjern, Struer, Skive, Lemvig, Ikast-Brande, Holstebro og Herning.

”fortsættes…”- De to områder har altid haft et godt samarbejde og afholder ofte medlemsmøder, kurser, konferencer og andre aktiviteter i fællesskab. Så det har været et nærliggende skridt for os at slå de to organisationer sammen, fortæller murermester Carsten Rokkjær, Herning, der netop er blevet valgt som ny formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland.


Formanden og den nye bestyrelse forventer, at medlemsvirksomhederne kommer til at nyde godt af en række fordele ved sammenlægningen.


- Da vi nu er en større organisation, som repræsenterer langt flere virksomheder, vil vi også få større gennemslagskraft. Det gælder blandt andet i forhold til kommunal-politikere og embedsmænd, hvor vi som talerør for branchen vil arbejde for øget indflydelse og synlighed i det midt- og vestjyske, siger Carsten Rokkjær.


Den nye bestyrelse vil desuden arbejde for afhjælpning af vedligeholdelsesefter-slæbet på de kommunale bygninger, veje og kloakker, udlicitering af kommunale driftsopgaver til private bygge- og anlægsfirmaer, øget sæsonudjævning af det kommunale byggeri, så byggeopgaverne strækkes over hele året, tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft, og ikke mindst at fastholde den nuværende topplacering med tilbud til de unge om nye lærepladser.

Nyvalgt bestyrelse
Den nyvalgte bestyrelse for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland har 10 medlemmer:

- Formand murermester Carsten Rokkjær, Herning og næstformand murermester Kaj Romby, Viborg
- Bestyrelsesmedlemmer: Tømrermester Niels Hansen, Skive, - tømrermester Kent S. Pedersen, Tarm, - tagdækkermester Kuno Nygaard, Holstebro, - entreprenør Torben Jensen, Bøvlingbjerg, - murermester Bent Sørensen, Skive, - tømrermester Villy Jørgensen, Ringkøbing, - tømrermester Anders Laustsen, Viborg, - og bygge-leder Kim S. Jensen, Ejstrupholm.
- Murermester Søren Thomsen, Stoholm og tømrermester Finn Madsen, Vemb blev valgt som suppleanter.

tøtte

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering