Nyt flagskib for verdens største byggemarkedskæde
13-09-2004
Nyt flagskib for verdens største byggemarkedskæde
Det er ikke ligefrem byggevarer, som i første række forbindes med Manhattan i New York, men det ser den til stadighed ekspanderende kæde Home Depot stort på, for den mener, at der er basis for at drive et rentabelt byggemarked på Manhattan.
Verdens største byggemarkedskæde, der i tidens løb på flere fronter er gået nye veje, åbnede således fredag den 10. september det hidtil største byggemarked placeret på 23rd Street mellem Fifth og Sixth Avenues. Ledelsen i Home Depot har så stor tiltro til rigtigheden af en placering på Manhattan, at der senere på året vil blive åbnet endnu et byggemarked på Manhattan. Det vil ske i Midtown-området. Home Depot har i forvejen 14 byggemarkeder i New York.
Der ligger nøje markedsundersøgelser bag åbningen af kædens nye flagskib på Manhattan.
- Vi ved, at beboerne på Manhatten har en helt unik levemåde, og vi har ved udformningen af byggemarkedet og produktprogrammet søgt at leve op til beboernes behov og ønsker, siger Tom Taylor, leder af Home Depots Eastern Division.
Ved åbningen af byggemarkedet var der taler af både New Yorks borgmester Michael R. Bloomberg og Home Depots øverste leder Bob Nardelli. Borgmesteren glædede sig bl.a. over, at det nye byggemarked har skabt 300 nye job, hvortil kommer et tilsvarende antal, når byggemarked nr. to åbner på Manhattan. Bob Nardelli oplyste bl.a., at koncernen hidtil har investeret knap 1,4 mia. US-dollar i nye byggemarkeder, moderniseringer og ny teknologi.
Byggemarkedet, der er på omkring 35.000 kvadratmeter i flere etager, har åbent fra mandag til lørdag kl. 7.00-21.00 samt søndag kl. 8.00-19.00. Der er bl.a. udlejning af værktøj med levering samme dag på hele Manhattan.
Home Depot, der åbner et nyt byggemarked hver 43. time, har i dag over 1.700 byggemarkeder bl.a. i 50 stater i USA, Canada, Mexico og Puerto Rico, hvortil kommer en række andre forretninger, bl.a. over 50 EXPO Designcentre. Koncernen kunne i sommer melde om rekordoverskud i årets første kvartal på 1,1 mia. US-dollar, efter at salget havde haft rekordstigning på 7,7 procent. I 2003 var omsætningen på 64,8 mia. US-dollar.
Den store byggemarkedskæde, der er noteret på børsen i New York, har for nylig overtaget kæden Home Mart i Mexico, hvorved Home Depot her fik dobbelt så mange byggemarkeder. Det er netop blevet besluttet, at der fremover også skal satses på det store kinesiske marked, og derfor er der etableret et udviklingsselskab i Kina under ledelse af Bill E. Patterson, der har været leder af Home Depots Central Division siden 2002.
Det kinesiske byggevaremarked er i dag på omkring 50 mia. US-dollar og er i hastig vækst. Home Depot ser store muligheder i Kina ikke blot som følge af den voksende økonomiske vækst, men også, fordi der er relativ lav konkurrence, og i Kina er der kun få byggemarkeder af en vis størrelse, sådan som Home Depot påtænker at etablere.
-jhan
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Læs marts 2026 udgaven her
Tysk kvalitets siden 1860!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster