UgensErhverv.dk
Ejendom gensælges efter konkursHele ejendommen er ombygget og fremstår i super st

Ejendom gensælges efter konkurs

Colliers Hans Vestergaard skal erstatningssælge eksklusiv ejendom i Vejle, som blev ”købt” af Stones Invest for mindre end et år siden

06-11-2008

Alt var tilsyneladende i bedste orden, da ejendomsmægler Colliers Hans Vestergaard i december 2007 lukkede en handel til 80 millioner kroner. For dette beløb blev en af de mest attraktive ejendomme i Nørregade i Vejle solgt til fremadstormende Stones Invest A/S. Overtagelsen blev fastsat til medio 2008.
Men sådan skulle det ikke gå.


Sælger modtog aldrig det samlede beløb, og Stones Invest er siden bukket under og erklæret konkurs. Ejendommen skal nu erstatningssælges, som det hedder.
- Vi tager nu fat på opgaven igen, siger statsaut. ejendomsmægler og valuar René Neesgaard - teamleder for Investering fra Colliers Hans Vestergaards afdeling i Vejle.

”fortsættes…”

René Neesgaard forklarer, at gågadeejendommen har en fantastisk beliggenhed og at ejendommen fremstår i super stand, idet stort set hele ejendommen er nybygget, med undtagelse af facaden mod gågaden der er bevaringsværdig og derfor alene gennemgribende renoveret.


Ejendommen huser bl.a. Café La Tasca og Bog & Idé. I stueplan er der desuden et ledigt lejemål, som kan opdeles i to. På 2. sal er der to lejligheder med egne tagterrasser. Derudover indeholder ejendommen et eksklusivt kontorlejemål. Det mest unikke ved ejendommen er, at den ikke har nogen bagside, idet den både har facade til gågaden og til Dæmningen, hvor åen netop er fritlagt.


- Investeringsejendommen har en perfekt placering i gågaden og er i en usædvanlig god stand. Det ledige butikslejemål i stueetagen giver ejer flere muligheder for at tilpasse ejendommens lejersammensætning efter eget ønske, pointerer René Neesgaard.


Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering