UgensErhverv.dk

Annoncehajer truer med porno

Virksomhedens internet-navn er ved at blive købt af en porno-side, truer en annoncehaj for at sælge domæneregistreringer.

06-11-2008

Useriøse annoncesælgere har igen vist stor opfindsomhed, når det gælder vildledende salg. Denne gang er det Dansk Domæne Registrering ApS, som forsøger at sælge domæner til 10-15 gange overpris, advarer Håndværksrådet.

Metoden er at ringe til en virksomhed med dansk .dk netadresse og fortælle, at nogen forsøger at registrere navnet på deres hjemmeside blot med et .com eller .eu efter.

- Hvis virksomheden ikke med det samme panikker over, at en konkurrerende virksomhed er ved at opkøbe deres domænenavn, så hjælper sælgeren gerne med til at skabe panik. Virksomheden får f.eks. det indtryk, at en konkurrerende virksomhed kan finde på at bruge domænenavnet til en pornohjemmeside eller noget endnu værre, fortæller Jeppe Rosenmejer, der leder Håndværksrådets indsats mod annoncehajer.

Navnetyveriet kan dog forhindres, hvis virksomheden skynder sig at købe en række domæner med eget navn hos Dansk Domæne Registrering ApS til en pris af 1.800 kr. pr. domæneregistrering, plus 200 kr. årligt.

- Det er rent fup. I de tilfælde, hvor kunden ikke er hoppet på Dansk Domæne Registrerings salgsvogn og har købt domænenavnet, har det vist sig, at der ikke var noget bag Dansk Domæneregistrerings advarsler. Domænenavnene er altså ikke blevet købt af fjendtlige konkurrenter, understreger Jeppe Rosenmejer.

Dansk Domæne Registrering lever af at skræmme erhvervsdrivende til at købe domænenavne under falske forudsætninger. Selve det at sælge domæner til overpris er ikke forbudt, siger Håndværksrådet, men det er metoden. Derfor vil man nu forsøge at stoppe firmaets aktiviteter.

- mir

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering