UgensErhverv.dk

Højspænding i jorden

Fremtidens højspændingsnet lægges som jordkabler. Nydesignede master skal forskønne landskabet

05-11-2008

Store dele af landets højspændingsnet bliver fremover lagt som jordkabler og 400 kV-nettet skal forskønnes. Det besluttede partierne bag Energiaftalen i februar på et møde forleden. Partierne besluttede samtidig at forstærke udvalgte strækninger i 400 kV-nettet i Jylland:


- Det vil forskønne det danske landskab, når der over de næste år bliver fjernet en masse højspændingsmaster. Samtidig bliver de gamle master skiftet ud med master i et nyt design, der tager hensyn til de landskabelige værdier, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard.

”fortsættes…”
Den langsigtede vision er, at også 400 kV-nettet kabellægges i takt med at den teknologiske udvikling gør det muligt.


- Det er samtidig vigtigt at understrege, at den her aftale er med til at fremtidssikre vores el-infrastruktur, så den er klar til at håndtere større mængder vedvarende energi. I fremtiden vil der være en bedre kapacitet til at modtage strøm fra for eksempel vindkraft, siger Connie Hedegaard.


Det sker blandt andet ved at forstærke ”rygraden” i det jyske højspændingsnet fra Kassø ved Åbenrå til Tjele ved Viborg.


Det statslige selskab Energinet.dk skal nu sammen med miljøcentrene i Århus, Odense og Roskilde udarbejde en handlingsplan for kabellægningen af 132 og 150 kV nettet, der tilsammen består af ca. 2.300 km luftledninger. Planen skal være færdig i 2009.


Energinet.dk og miljøcentrene skal samtidig udarbejde en forskønnelsesplan for 400 kV-nettet. Forskønnelse kan være kabellægning over kortere strækninger ved byområder og naturområder af national interesse, udskiftning af master i nyt design, eller justering af tracé over kortere afstande.


Omkostninger for forbrugere
- Beslutningen vil koste en familie (der bruger 4000 kWh/år) ca. 32 kr. ekstra om året (baseret på de samlede omkostninger til og med 2015)
- En større handels/service-virksomheder (100 MWh/år) vil skulle betale ca. 800 kr. ekstra (2015)
- En industrivirksomhed (1 GWh/år) vil skulle af med ekstra ca. 8000 kr./år (2015)


tøtte

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering