Nyt 100 meter højt hus med bolig, erhverv og hotel – og grønne terrasser – bliver Rødovres Soho
04-11-2008
Rødovre Kommune får et markant og iøjnefaldende højhus med mange muligheder, og som med sit rå pakhuspræg og kombination af bolig og erhverv kan blive et urbant, kreativt og mondænt sted – et Rødovre Soho.
Den opgave skal hollandske MVRDV løfte sammen med danske ADEPT. De er netop blevet kåret som vindere af den indbudte arkitekt- og grundsalgskonkurrence om at få opført et markant arkitektonisk bygningsværk i Rødovre.
Rødovre Kommune udskrev konkurrencen i februar og efterfølgende blev fire konsortier valgt til at komme med deres bud på udformningen af ”et nutidigt, markant højhus, hvor kvaliteten i den arkitektoniske udformning er iøjnefaldende”.
”fortsættes…”
- Kommunalpolitikerne i Rødovre havde den ambition, at hvis der skulle bygges på hjørnet af Roskildevej og Avedøre Havnevej, så skulle det være et bygningsværk, der var et markant udtryk for vores tid.
Kommunens andel i projektet er, at den ejer grunden og at kommunalbestyrelsen ønsker at sælge grunden til et konsortium, der kan og vil bygge højhuset. Kommunalbestyrelsen har vægtet det kvalitetsmæssige aspekt først og økonomien i grundsalget i anden række, fastslår Rødovres borgmester, Erik Nielsen.
- Personligt synes jeg, at vi har fundet den rigtige vinder af konkurrencen. Dommerkomiteen var enig i, at vinderprojektets åbne glasfacader og de store grønne terrasser som ”haver i højden”’ signalerer livskvalitet.
Vinderkonsortiet kalder projektet ”Sky Village” – og der er noget om det, for huset løber omkring 100 meter i vejret og det er absolut en helt ny måde at bo på. Jeg er også fascineret af, at bygningen er designet så forholdet mellem de forskellige udnyttelser til bolig, erhverv og hotel kan variere uden at designet bliver ændret, siger Erik Nielsen.
Bygningens koncept er et antal fleksible bokse stillet sammen efter behov og hængt op på en bærende kerne. Dommerkomiteen finder konceptet gennemtænkt og lovende.
Forslaget er udformet så det snævres ind i bunden, er bredest midt på og spidser til i toppen. Den snævre fod giver et stort og luftigt udeareal i bunden, som samtidig er beskyttet mod vind og vejr. Bygningens takkede overflade bidrager til at diffusere vinden og dermed til at skabe et godt vindmiljø omkring huset.
Konceptet med fleksible bokse er ført videre nede på selve pladsen omkring bygningen, så man kan opstille eller forsænke bokse på pladsen. Det giver mulighed for at skabe et miljø med læ, nicher, butikker med mere.
tøtte
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Læs marts 2026 udgaven her
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering