UgensErhverv.dk

Røgalarm-kampagne i 10 kommuner

Frivillige sætter røgalarmer op hos ældre i håb om at inspirere andre til at gøre det samme for deres ældre familimedlemmer og venner

04-11-2008

I denne uge holder BrandBevægelsen røgalarmkampagne i 10 kommuner over hele landet.
De 10 kommuner er København, Guldborgsund, Frederikssund, Fåborg-Midtfyn, Bornholm, Mariagerfjord, Århus, Skanderborg, Haderslev og Ringkøbing-Skjern.


Der sættes typisk røgalarmer op hos 200 ældre i den enkelte kommune. I København får de 99 lejligheder i Stiftelsen Teilmanns Minde f.eks. alle en røgalarm opsat.

”fortsættes…”Baggrunden for kampagnen er, at ældre er særligt udsatte i brand. I både 2006 og 2007 omkom der 71 i brande i Danmark. Begge år var ca. 30 procent af de omkomne over 67 år, til trods for, at denne aldersgruppe kun udgør 13 procent af befolkningen.
Samtidig ved man fra undersøgelser, at ældre også er den aldersgruppe, hvor der hænger færrest røgalarmer i hjemmet. Det skyldes bl.a., at ældre ofte har problemer med at sætte røgalarmen op under loftet, hvor den skal sidde for at være effektiv.


I kampagnekommunerne vil den første røgalarm typisk blive sat op af borgmesteren. I København sætter formanden for Folketingets Forsvarsudvalg, folketingsmedlem Hans Christian Thoning, den første røgalarm op i Stiftelsen Teilmanns Minde. Det sker i morgen onsdag 5. november kl. 14.00


Fakta om dødsbrande

En undersøgelse lavet af Beredskabsstyrelsen viser, at der ved 79 procent af dødsbrandene i Danmark ikke var nogen røgalarm i boligen. På landsplan er det 36 procent af boligerne, der mangler en røgalarm.
- Rygning er den mest almindelige årsag til dødsbrande. Ryger man i sengen og falder i søvn, kan en tabt cigaret hurtigt udvikle sig til en brand.
- Røgen vækker ikke den sovende – det gør brandalarmen.
- Mange af de omkomne kunne være reddet af en røgalarm.
- Køb en CE-mærket røgalarm, sæt den under loftet midt i rummet og afprøv testknappen regelmæssigt og altid, når du har været hjemmefra i mere end en uge.


tøtte

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering