Kulturarvsstyrelsen rejser ikke sag mod husejer, som jævnede unik bygning med jorden
03-11-2008
Sagen om en omdiskuteret nedrivning af en postmoderne villa i Rungsted er nu afsluttet. Kulturarvsstyrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at rejse en sag mod ejeren for overtrædelse af Bygningsfredningsloven eller at genopbygge huset.
Nedrivningen af en postmoderne villa i Rungsted opført i 1984 gav for nylig anledning til meget opmærksomhed. Spørgsmål om politianmeldelse af ejer for overtrædelse af Bygningsfredningsloven og eventuel genopførsel af villaen har været diskuteret heftigt i medierne.
”fortsættes…” Sagen begyndte i september, da Kulturarvsstyrelsen med kort frist blev bekendt med, at ejeren efter tilladelse fra Hørsholm Kommune, var i gang med at nedrive den unikke villa.
Nedrivningen begyndte i en weekend, og Kulturarvsstyrelsen reagerede mandag formiddag ved at overbringe ejeren en meddelelse om, at alt yderligere arbejde på bygningen skulle indstilles. Den sjældent anvendte standsningsret blev benyttet, da ejendommen øjensynligt havde kvaliteter til, at der kunne indledes en fredningssag.
Huset er opført efter tegninger af professor, arkitekt Tage Lyneborg. Huset betragtes af fagfolk som en unik repræsentant for dansk postmoderne arkitektur.
Kulturarvsstyrelsen har vurderet, at det ikke er muligt at føre en sag mod ejer for overtrædelse af Bygningsfredningsloven og eventuelt indstille den resterende bygning til fredning.
- Ejeren har nedrevet bygningen i tillid til Hørsholm Kommunes afgørelse. Tvivlen om, hvor meget af bygningen, der var tilbage, da vi meddelte en standsning, kommer ejer til gode.
Muligheden for at indlede en fredningssag og eventuelt bygge en kopi af villaen på de sørgelige fundamentrester, giver ikke mening. Det vil udhule fredningsbegrebet og bygningen vil blot være en kulisse, siger Kulturarvsstyrelsens direktør Steen Hvass.
Postmodernismen, der bl.a. fandt inspiration fra USA, havde sin opblomstring i 1980’erne, da arkitekter gjorde oprør mod skandinavisk minimalisme og blandede stilarter og materiale på uvante måder.
tøtte
Nedbrydning og Miljøsanering
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Fra Typehus til Drømme Villa
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tysk kvalitets siden 1860!
Læs marts 2026 udgaven her
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tagdækkernes faldsikringssystem
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering