UgensErhverv.dk

Fagligt forsvar for objektivt ansvar

Fagforbundet TIB frygter, at arbejdsgivere vil flygte fra sikkerhedsansvar.

09-09-2004

Fagforbundet TIB frygter, at arbejdsgivere vil flygte fra sikkerhedsansvar.


Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) barsler med planer om at holde arbejdsgiverne straffri, hvis de mener, at det er de ansatte, der bryder arbejdsmiljøloven. Det er et opgør med det såkaldte objektive ansvar. Det har fået fagforeningerne til at gå på barrikaderne.

TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg) frygter, at fjernelsen af det objektive ansvar er begyndelsen til en glidebane, hvor arbejdsgiverne vil flygte fra deres sikkerhedsansvar på byggepladsen.

- Det er en stor fejl at fritage arbejdsgiverne for ansvaret for sikkerheden på arbejdspladsen, mener faglig medarbejder Jørgen Mulbjerg fra TIB og fortsætter:

- Arbejdsgiveren har ansvaret for at stille sikkerhedsudstyr til rådighed og kontrollere, at det også bliver brugt. I modsat fald kan han benytte sig af ledelsesretten og få sat tingene på plads over for de medarbejdere, der nægter at bruge sikkerhedsudstyret.

Claus Hjort Frederiksen har bedt sine embedsmænd undersøge, om reglerne ikke kan ændres, så arbejdsgivere med såkaldt ren samvittighed ikke bliver straffet – eksempelvis hvis der er hjelme til rådighed, men den enkelte medarbejdere vælger ikke at bruge den.

Men det vil skabe usikkerhed, mener Jørgen Mulbjerg.

- Hvis reglerne bliver ændret sådan, som beskæftigelsesministeren har lagt op til, bliver vi som fagforening nødt til at gå ud og advare vores medlemmer imod at starte på en byggeopgave, inden de har fuld sikkerhed fra deres arbejdsgiver om, at maskiner og andre tekniske hjælpemidler er i orden, siger han og giver et eksempel:

- Hvis Arbejdstilsynet dukker op og konstaterer, at stilladset ikke er korrekt opstillet, risikerer vores medlemmer at blive straffet med en bøde. Det er fuldstændig urimeligt, fordi det er arbejdsgiverens ansvar, at forholdene er i orden.
-ls.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager