UgensErhverv.dk

Håndværkerne er blevet mere effektive

Byggeriets produktivitet er steget med 16 procent på 10 år, viser en ny analyse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

27-10-2008

Byggebranchen er blevet 16 procent mere produktive på 10 år. Først og fremmest fordi de udførende håndværkere er blevet mere effektive, hvorimod industrialiseringen af nybyggeriet er uændret.

Det er hovedkonklusionen i en ny analyse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, som nu drøfter resultaterne med byggeriets parter.

Den nye analyse konkluderer, at produktiviteten i nybyggeriet er steget med 16 % i perioden 1994-2004. De udførende håndværkere tegner sig for den største produktivitetsstigning (40 %) - langt mere end de virksomheder, der leverer byggematerialer og tjenester.

Analysen viser også, at det kun er en mindre del af nybyggeriet, der er ”flyttet på fabrik”: Den andel af en bygnings værdi, der skabes af håndværkere, steg knap 2 %, men værdiskabelsen hos byggevareproducenterne faldt tilsvarende.

I Erhvervs- og Byggestyrelsen er der tilfredshed med resultatet.


"fortsættes..."

- Jeg er glad for den nye analyse. Den giver et godt billede af produktivitetsudviklingen og priserne i byggeriet. Det er glædeligt, at arbejdet på byggepladserne er blevet mere effektivt, for det er med til at holde priserne nede på nybyggeriet. Men der er brug for øget produktivitet i alle led af byggeriet. Og det undrer mig, at der ikke er sket en øget industrialisering i perioden. Det glæder jeg mig til at drøfte med byggeriets parter, siger kontorchef Lasse Sundahl.

Analysen inddrager hele værdikæden i byggeriet og fokuserer på håndværkeres, materialeproducenters og rådgiveres bidrag til priser og produktivitet. Den viser bl.a., at importen af byggevarer har været med til at dæmpe prisstigningerne på færdigt byggeri, fordi der ikke har været så store prisstigninger på udenlandske byggevarer som på danske.

Analysen er den første i en række af analyser, som Erhvervs- og Byggestyrelsen vil udarbejde for at skabe et klart billede af byggeriets rammebetingelser og præstationer. De skal bruges til at drøfte fundamentale forhold i byggeriet med branchen selv.

- mir

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering

Trekløver skal rådgive Københavns Ejendomme om byggeri og anlæg

Trekløver skal rådgive Københavns Ejendomme om byggeri og anlæg

I de kommende to år skal PLH Arkitekter, ABC Rådgivende Ingeniører og Cubic Group sammen stå for totalrådgivning relateret til byggeri, anlæg, renovering og istandsættelse af Københavns Kommunes ejendomme