UgensErhverv.dk

International klima-konference i Lyngby

Forskere fra hele verden til konference i Lyngby i dag

27-10-2008

Klima- og energiminister Connie Hedegaard, stifteren af Haldor Topsøe A/S, dr.phil. et techn. Haldor Topsøe, videnskabsforfatter Tor Nørretranders, samt førende forskere inden for klima og energi er blandt gæsterne ved en stor klimakonference på DTU i Lyngby i dag.


Konferencen er arrangeret af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og samler førende danske og internationale energiforskere, erhvervsledere og energipolitiske meningsdannere.


Konferencens mål er at øge forståelsen i Danmark for den globale virkelighed på den energipolitiske scene og behovet for at styrke strategisk forskning og udvikling inden for det energiteknologiske område.

”fortsættes…”Klima- og energiminister Connie Hedegaard og forskningsdirektør Neil Hirst fra International Energy Agency (IEA) sætter som konferencens første talere den klima- og energipolitiske dagsorden for arrangementet.


Derefter belyses de globale teknologiske udfordringer for bæredygtig udnyttelse af kul, olie, gas, solceller, fission samt fremtidens fusion og fotosyntese, hvor flere af DTUs førende eksperter skal tale


Til eftermiddag debatteres og vurderes de energiteknologiske scenarier og de nødvendige økonomiske og politiske forudsætninger, der skal til for at få udviklet fremtidens innovative energi-teknologier på bæredygtige forretningsvilkår.


Videnskabsforfatter Tor Nørretranders står for at mediere en samtale mellem de indbudte konferencedeltagere og forskere. Stifteren af Haldor Topsøe A/S, dr.phil. et techn. Haldor Topsøe vil afslutte konferencen med et personligt og perspektiverende bud på, hvordan Danmark kan fortsætte med at spille en fremtrædende rolle på den globale energiteknologiske scene.

- tøtte

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering

Trekløver skal rådgive Københavns Ejendomme om byggeri og anlæg

Trekløver skal rådgive Københavns Ejendomme om byggeri og anlæg

I de kommende to år skal PLH Arkitekter, ABC Rådgivende Ingeniører og Cubic Group sammen stå for totalrådgivning relateret til byggeri, anlæg, renovering og istandsættelse af Københavns Kommunes ejendomme