UgensErhverv.dk
Linoliefabrikant stævner MiljøstyrelsenHans Wolff vil have syv års "ævl og kævl" afgjort

Linoliefabrikant stævner Miljøstyrelsen

Syv år lang strid om grundingsolie ender i retten.

24-10-2008

WOLF’s Linolie- & Trætjærefabrik stævner nu Miljøstyrelsen med krav om erstatning for det som virksomhedens indehaver Hans Wolf betegner som syv års ævl og kævl til stor skade for hans virksomhed, familie og medarbejdere.


I august 2001 blev WOLF’s Linolie- & Trætjærefabrik meldt til Miljøstyrelsen for ulovligt salg af bekæmpelsesmidler. Anmeldelsen gik på WOLF’s Grundingsolie. Grundingsolien er virksomhedens hovedprodukt og er et træbeskyttelsessystem, som uden brug af kemikalier og opløsningsmidler forebygger råd, svamp og borebiller.


- Anmelderen var tilbage i 2001 Danmarks Farve- og Lakindustri, som på det tidspunkt igennem en årrække havde haft meget travlt med at skade linolieproducenternes omdømme. Det var efter skandalen om malersyndromet, som op gennem 80’erne fik stadig flere mennesker til at vælge de kemikalie- og opløsningsmiddelbaserede træbeskyttelser fra til fordel for bl.a. linoliemaling, forklarer Hans Wolff.


”fortsættes…”- I begyndelsen tog jeg henvendelsen fra Miljøstyrelsen roligt. Jeg var sikker på, at der blot var tale om en fejl. På det tidspunkt vidste jeg nemlig ikke, at det var Danmarks Farve- og Lakindustri, der stod bag.
Desuden troede jeg naivt, at Miljøstyrelsen var til for miljøet skyld – og i øvrigt vidste, hvad de havde med at gøre.
Men efter syv lange, opslidende år med falske anklager, vildledning, langtrukken og helt igennem inkompetent sagsbehandling er jeg meget, meget klogere, siger Hans Wolff.


WOLF’s Grundingsolie bekæmper ikke råd, svamp og borebiller ved hjælp af kemikalier. Vi udnytter linoliens naturlige egenskaber til at forebygge, og vi lægger et meget stort arbejde i at rense og raffinere olien netop for at undgå at bruge kemikalier.


Det eneste, vi tilsætter, er et konserveringsmiddel i mængder, som ligger under grænseværdien for, hvad Miljøstyrelsen skal beskæftige sig med. Desuden er linolie er ikke på listen over produkter, som skal godkendes af Miljøstyrelsen. Det burde derfor være en forholdsvis nem sag at få afgjort, hvorvidt WOLF’s Grundingsolie hører under kemikalieloven eller ej.


Men Miljøstyrelsen nægter at undersøge den dåse grundingsolie, som hele sagen drejer sig om. De nægter at mødes med os, og de nægter at svare på vores spørgsmål, oplyser Hans Wolff.


Ifølge Hans Wolff handler sagen ikke om miljøet, men om, at Miljøstyrelsen igennem en årrække har godkendt den ene kemikalieholdige træbeskyttelse efter den anden på trods af at der i selvsamme kemikalielov som de beskylder ham for at overtræde, står følgende:


”Godkendelse kan ikke meddeles til et stof eller et produkt, hvis der findes andre stoffer, produkter eller metoder med samme anvendelsesområde, som på grundlag af foreliggende undersøgelser eller erfaringer formodes at være væsentlig mindre farlige for sundheden eller væsentlig mindre skadelige for miljøet?”


- Her kommer linolien ind i billedet, og her giver sagen pludselig mening.
Hovedparten af de træbeskyttelsesmidler, som i dag står på Miljøstyrelsens liste over godkendte produkter, repræsenteres nemlig af Danmarks Farve- og Lakindustri, siger Hans Wolff, der nu vil have en retslig afgørelse.

- tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Førerløse tog på Københavns S-bane

Førerløse tog på Københavns S-bane

Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040