UgensErhverv.dk

Messe i en brydningstid

HI Byggeri & Håndværk-messe er i gang.

07-09-2004

HI Byggeri & Håndværk-messe er i gang.


Den 25. udgave af HI Byggeri & Håndværk i Herning er åbnet i dag. De næste fire dage vil forhandlere og projektmagere inden for dansk byggeri mødes, handle og udveksle meninger og oplysninger.

Messen blev traditionelt skudt i gang med taler af en række pinger inden for dansk byggeri. Fra Dansk Byggeri benyttede adm. direktør Jens Klarskov lejligheden til at forklare, at dansk byggeri befinder sig i en brydningstid, hvor der bliver bygget ud fra andre forudsætninger.

- Man kan sige, at vi i dag i højere grad bygger af lyst og ikke som tidligere af nød. Det tager jeg som et ganske overbevisende udtryk for, hvor stor vægt danskere lægger på at bo godt. Vi prioriterer vores boligforbrug højt – og bliver ved at have ønsker om at bo bedre. Det er ikke nok blot at have tag over hovedet. Derfor er en stor del af byggeaktiviteten i Danmark i dag rettet mod at løfte kvaliteten – både i det bestående byggeri og i nybyggeriet, sagde han.

Forbedre forhold til kunder
Og netop den bedre kvalitet var sammen med behovet for et bedre forhold til kunderne nogle af talens omdrejningspunkter.

- For det første er forholdet mellem byggeerhvervet og dets kunder til debat. Vi må erkende, at diverse forbrugerundersøgelser påviser, at forbrugerne ofte føler det vanskeligt at være forbrugere på markedet for håndværkerydelser. Men selvom der kan være nok så gode forklaringer på disse problemer, skal vi gøre noget ved dem – og det er vi allerede i fuld gang med.

- I Dansk Byggeri har vi gjort det til en central opgave at give vores medlemmer opskrifter på, hvorledes byggeriets virksomheder kan opnå et bedre omdømme blandt vores kunder. Det drejer sig blandt andet om, at virksomhederne skal være bedre til at planlægge. De skal være bedre til at
samarbejde med de andre medvirkende virksomheder, og de skal blive bedre til at kommunikere med deres kunder. Det er vores mål, at det ikke blot skal være rart at være færdig med en byggesag. Det skal også være tilfredsstillende at være bygherre, mens arbejdet udføres, sagde Jens Klarskov.

Direktøren mener, at det er et perfekt tidspunkt at forbedre sig på, da det går godt inden for byggebranchen.

Jens Klarskov glædede sig over, at der er gang i væksten inden for branchen, hvor der er mere nybyggeri og renovering, end der har været længe.
HI Byggeri & Håndværk-messen er åben fra 7. til 10. oktober.
-ls.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager