Canadas største kunstmuseum indrettes med dansk design-interiør
22-10-2008
Når Canadas største kunstmuseum løfter sløret for sin spektakulære ombygning udført af den verdensberømte arkitekt, Frank Gehry, vil det være dansk design, der pryder museets restaurant, caféer, gallerier og designshop.
Danmark og dansk design får således en prominent placering, når Canadas største kunstmuseum, Art Gallery of Ontario i Toronto, genåbner dørene for publikum i november.
En række danske designvirksomheder er blevet udvalgt til indretningen af den spektakulære tilbygning med produkter spændende fra danske designmøbler, porcelæn, glas og bestik til dansk trægulv, belysning og tæpper. Kunstmuseet forventer næste år omkring ca. 800.000 besøgende, som selv vil kunne købe dansk design i museets designshop.
”fortsættes…”Igennem de sidste to år har Danmarks honorære generalkonsul Arne Nordtorp og Peter Mørk fra Handelskontoret i Toronto arbejdet på at gøre det nyrenoverede kunstmuseum så dansk som muligt. Efter at have set en lang række danske designløsninger blev den ansvarlige arkitekt, Frank Gehry, så begejstret, at valget faldt på dansk design til indretning af kunstmuseet.
SuperDanish, som projektet er blevet døbt, er blevet til i et samarbejde mellem private danske virksomheder, danske fonde, Art Gallery of Ontario samt Danmarks honorære generalkonsul, Handelskontoret i Toronto og Den Danske Ambassade i Ottawa.
- Dansk designs fornemme placering på Art Gallery of Ontario udgør et markant og permanent fingeraftryk for Danmark i Canada. Når dansk design er udstillet på Canadas største kunstmuseum, betyder det en blåstempling af dansk design, kreativitet og håndværksmæssig kvalitet, siger Christian Scherfig, direktør i Dansk Design Center.
Forvandlingen af Art Gallery of Ontario er en gennemrestaurering af museets eksisterende bygninger samt en nytegnet skulpturel tilbygning i glas, der spænder over det, der svarer til længden af to fodboldbaner. Bag det arkitektoniske mesterværk står den canadiskfødte Frank Gehry, der er kendt verden over for Guggenheim museet i Bilbao og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles.
Art Gallery of Ontarios genåbning er sat til d. 14. november, hvor blandt andet kulturminister Carina Christensen vil medvirke som gæstetaler.
- tøtte
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Vinduer, døre, trapper og kviste
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040