Rådgiverne burde sætte sig bedre ind i den byggetekniske kompleksitet, mener tagekspert i Københavns Kommune
21-10-2008
Mange projekterende ved for lidt om kompleksiteten i de ældre ejendommes tagkonstruktioner. Det forlænger myndighedernes behandlingstid på f.eks.tagbolig og -terrasseprojekter, fordyrer byggeriet og kan i sidste ende resultere i alvorlige fejl på de ældre ejendomme.
- Det er jo et stort problem, at man ofte ikke griber ombygningsprojekter i ældre ejendomme rigtigt an fra starten, siger Kaj Lorenzen, civilingeniør og tagekspert i Københavns Kommune og en af de personer der gennemgår og vurderer de indkomne projekter:
- Jeg sender mange projekter retur, fordi de projekterende netop ikke tager tilstrækkeligt højde for de ældre ejendommes særlige konstruktioner. Det forlænger jo sagsbehandlingstiden betydeligt. Derfor er der absolut behov for mere viden om emnet. Mange af rådgiverne burde sætte sig bedre ind i den byggetekniske kompleksitet, siger Kaj Lorenzen.
”fortsættes…”
Mange ejer-, bolig- og andelsforeninger vælger at ombygge f.eks. tørrelofter til tagterrasser eller –boliger eller få sat nye altaner på ejendommen.
Men der opstår altså hurtigt problemer, hvis de projekterende ikke ved nok om statikken i de bærende konstruktioner i datidens etageejendomme.
Det er især ombygning af sadeltage og københavnertage, der giver problemer. For sadeltage er det bl.a. ofte de vandrette kræfter i hanebåndsbjælken, som man ikke er opmærksom på, når man for at gøre plads til en tagterrasse/tagaltan skærer den nederste del af det ene spær i et A-spær væk - lige under hanebåndsbjælken:
- Mange rådgivere og projekterende ved ikke nok om de gamle ejendomme, og om hvordan tagkonstruktionen er ”skruet sammen”. Derfor antager mange en forkert statisk model og får dermed som resultat et skævt billede af belastningsveje og udveksling af kræfter igennem konstruktionen.
Det kan give store utilsigtede deformationer og i sidste ende måske utætheder og dermed skader på ejendommen, siger Kaj Lorenzen, der understreger vigtigheden af at sætte sig ordentligt ind i de eksisterende forhold og kigge på de oprindelige bygningstegninger, inden man tager saven frem.
For at ruste de projekterende bedre til de komplekse omdannelsesprojekter barsler SBi med en ny anvisning om emnet. Derudover udbyder Byggecentrum et kursus om bærende konstruktioner og statik i forbindelse med omdannelse af tagboliger, tagterrasser og kviste i ældre ejendomme den 21. november.
- tøtte
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tysk kvalitets siden 1860!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Fra Typehus til Drømme Villa
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040