UgensErhverv.dk

Den enkelte håndværker skal straffes

Minister vil ændre arbejdsgiverens objektive ansvar i arbejdsmiljøloven – opposition kritisk.

07-09-2004

Minister vil ændre arbejdsgiverens objektive ansvar i arbejdsmiljøloven – opposition kritisk.


I fremtiden skal det være den enkelte håndværker, der bliver straffet, hvis Arbejdstilsynet for eksempel afslører vedkommende uden sikkerhedshjelm på byggepladsen. Dog kun i tilfælde, hvor mesteren eller arbejdsgiveren har sørget for, at hjelmene er stillet til rådighed og er tilgængelige.

Det er beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens oplæg til en lempelse af arbejdsmiljøloven. Han ønsker at ændre arbejdsgiverens såkaldte objektive ansvar – at ledelsen hæfter for sikkerheden på arbejdspladsen lige meget, hvad der sker. Også når det er medarbejderen, der opfører sig uansvarligt – for eksempel ikke har taget den tilbudte hjelm på.

Claus Hjort Frederiksen ønsker at ændre på straffebestemmelserne i loven.

500 overtrædelser
Ifølge ministeren får omkring 500 virksomheder hvert år en bøde eller bliver politianmeldt, fordi arbejdsmiljøloven er overtrådt. Det sker også i tilfælde, hvor arbejdsgiveren har gjort alt for at sikre sine medarbejdere et godt og sikkert arbejdsmiljø. Det mener, ministeren er forkert.

- Jeg kan godt forstå, at arbejdsgiverne i nogle situationer føler sig urimeligt behandlet, når de får en bøde for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Selv om arbejdsgiveren har gjort alt, går det alligevel galt nogle gange, fordi medarbejderne alligevel ser stort på reglerne, siger Claus Hjort Frederiksen.

Den enkelte medarbejder har allerede nu et medansvar for arbejdsmiljøet. Det er hans eller hendes pligt at bruge sikkerhedshjelm, sikkerhedsliner, eller hvad der nu skal til for at udføre arbejdet på en forsvarlig måde.

Men arbejdsgiveren får alligevel en bøde for de overtrædelser på arbejdsmiljøloven, medarbejderen begår. Det skyldes netop, at arbejdsgiveren har det endelige objektive ansvar for, hvordan medarbejderne udfører arbejdet.

Uforståeligt
Claus Hjort Frederiksen har nu sat sine medarbejdere til at se nærmere på de enkelte straffebestemmelser i arbejdsmiljøloven.

- For den arbejdsgiver, der synes, at han har gjort alt for at overholde arbejdsmiljølovens regler, kan det virke uforståeligt at blive straffet. Det gælder ikke mindst de små personligt ejede virksomheder, hvor ejeren synes, at han eller hun kommer i klemme i systemet og bliver uretfærdigt behandlet. Derfor har jeg bedt mine embedsmænd om at undersøge, om vi ikke kan skrue reglerne sådan sammen, at arbejdsgivere med ren samvittighed ikke bliver straffet, siger han.

Men der er nogen, der skal gøres ansvarlig, og i disse tilfælde er det den enkelte medarbejder. Beskæftigelsesministeren ønsker at øge mulighederne for at straffe medarbejdere, der ser stort på regler og forskrifter.

Oppositionen i Folketinget er kritisk overfor ministerens tiltag. Venstrefløjen mener, at det rokker ved fundamentale principper på arbejdsmarkedet, og Socialdemokratiet mener, at en ændring af reglerne om arbejdsmiljø kort tid efter vedtagelsen af den ny arbejdsmiljøreform må betegnes som et løftebrud.
-ls.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager