UgensErhverv.dk

Borgene skal være med i byudviklingen

Ny håndbog skal inspirere medarbejdere i kommunerne til at inddrage borgerne i byudvikling

20-10-2008

Velfærdsministeriet har udgivet bogen ”Borgerne på banen - håndbog i metoder til lokal byudvikling”, der kan give medarbejdere i kommuner inspiration til at inddrage borgene i byernes udvikling.


En forudsætning for, at der kan skabes levende og dynamiske byområder, er, at de lokale kræfter får plads. Plads til engagement og indflydelse på byens udvikling.


Mange medarbejdere i kommunerne oplever store udfordringer og dilemmaer i arbejdet med at involvere borgerne i byernes udvikling. Medarbejderne føler sig ikke ”klædt på” til denne rolle. Hverken gennem deres uddannelse eller siden. Derfor efterspørger mange værktøjer til at igangsætte dynamiske processer til mediering af interessekonflikter og til projektledelse.


En ny håndbog fraVelfærdsministeriet, ”Borgerne på banen - håndbog i metoder til lokal byudvikling”, indeholder knap 30 metoder og værktøjer til, hvordan medarbejderne i kommunerne kan arbejde med borgerdeltagelse.

”fortsættes…”
- Borgerinddragelse bringer et demokratisk element ind i styringen af vores byers udvikling, idet borgerne medvirker til at planlægge og beslutte, hvilke projekter der skal prioriteres.
Et godt samarbejdsforløb kan i sig selv få stor betydning for nærområdets udvikling, men borgerdeltagelse er ikke enkelt, fremhæver Velfærdsministeriet.


Bogen er skrevet af adjunkt Annika Agger, ph.d. tilknyttet Center for demokratisk netværksstyring på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitetscenter, og lektor Birgitte Hoffmann, ph.d. tilknyttet DTU Management og LearningLab på Danmarks Tekniske Universitet.


Bogen kan rekvireres hos: Velfærdsministeriet, Lovekspeditionen, Holmens Kanal 22, 1060 København K, tlf. 33 92 93 00.


- tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Førerløse tog på Københavns S-bane

Førerløse tog på Københavns S-bane

Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040