Portal med luftfoto-teknik skal tiltrække udenlandske investeringer til hovedstadsregionen.
03-09-2004
Ny portal med luftfoto-teknik skal tiltrække udenlandske investeringer til hovedstadsregionen
En netportal kaldet Copenhagen Locations med blandt andet luftfotos over erhvervsgrunde skal få udenlandske virksomheder til at etablere sig i Storkøbenhavn.
Bag projektet står HUR og Copenhagen Capacity, der er hovedstadsregionens officielle investeringsfremmeorganisation for udenlandske virksomheder.
Ud over de to offentlige organisationer har også en række erhvervschefer i regionen været med til at udvikle portalen.
På portalen kan interesserede se beliggenheder i og omkring København.
For at illustrere det på bedst mulig måde er der på portalen brugt en ny teknologi inden for Geografiske Informations Systemer (GIS), der hedder HyperGIS. Teknikken er en slags animation, der gør det muligt at se et udpluk af udvalgte ledige erhvervsgrunde, erhvervslejemål, laboratorie-faciliteter og kontorhoteller, hvor man lejer sig ind på et kontor.
Det sker på baggrund af luftfotos, der er koblet sammen med blandt andet vej- og stednavne. Ved at benytte de interaktive kort kan man klikke sig ind på de enkelte luftfotos og få et overblik over blandt andet hovedstadsregionens infrastruktur og hvor i regionen, interessante grunde eller lejemål findes.
Desuden kan man se, hvor tæt grunden ligger på lufthavnen, hvilke internationale virksomheder, der ligger i området samt hvilke uddannelses- og forskningsinstitutioner, der er i nærheden.
Det er konsulentfirmaet COWI, der har udviklet og designet siden.
- Hovedformålet er at skabe udenlandske investeringer i hovedstadsregionen. Men vi arbejder også for at synliggøre markedsføringen i regionen med det nye værktøj, udtaler Claus Frelle-Petersen, der er udviklingschef i Copenhagen Capacity.
Den nye portal kan ses på www.locations.copcap.com.
-ls.
Lad os gøre det sammen
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Nedbrydning og Miljøsanering
Dansk importør af Bobcat
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Online leasing af varebiler med ét klik.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej