UgensErhverv.dk
Nordisk Lyspris til det nye SkuespilhusBelysningen i Skuespilhuset er skabt af Jesper Ko

Nordisk Lyspris til det nye Skuespilhus

Det Kongelige Teaters nye Skuespilhus har modtaget Nordisk Lyspris for en belysning, som er både original og eventyrlig

06-10-2008

Vinderen af Nordisk Lyspris 2008 blev kåret forleden på Nordlysseminaret i Helsinki. Prisen gik til Det Kongelige Teaters nye Skuespilhus, som tidligere i år modtog Den Danske Lyspris. Skuespilhuset tildeles prisen for en belysning, som underbygger arkitekturen samtidig med at den kommunikerer det specielle liv og den magi, som er karakteristisk for et teater.


Der var indstillet otte projekter til Nordisk Lyspris, som blev uddelt for femte gang. I år har juryen for første gang valgt også at give en hædrende omtale. Den går til lysinstallationerne TEMPO i Husnes i Norge.


Det er tredje gang, at prisen går til et dansk projekt. Lysprojektet omkring Århus Å fik prisen i 2000 og Metroen i København fik prisen i 2004.

”fortsættes…”


Skuespilhuset er tegnet af arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg, som har skabt
belysningen i et tæt samarbejde med lysdesigneren Jesper Kongshaug.
Belysningsprojektet er meget gennemtænkt i forhold til stemninger og oplevelser. Foyeren er et godt eksempel på, hvordan lyset kan være med til at understøtte de arkitektoniske visioner.


Én af arkitekternes konceptuelle idéer er, at foyeren og havnepromenaden skal opleves som ét, og at den store glasfacade gerne må være usynlig. Lyset i foyeren stammer overvejende fra fiberlys i form af lianer, der hænger ned fra loftet. Dette lys er suppleret med højtsiddende teaterarmaturer, som har den fordel, at de kan indstilles meget præcist. Belysningen efterlader glasfacaden i næsten mørke således, at udsigten til det mørke havnerum ikke forstyrres af spejlinger.


Teatersalen er tænkt som en mørk og mystisk grotte, hvor de mørke teglstensvægge haren forreven karakter. Denne stemning understreges af halogenspots indbygget i gulvet, som sender lyset op ad væggene.
De mange mørke flader i huset er med til at udtrykke den mystik og magi, som teateret handler om, men de mørke flader stiller samtidigt meget høje krav til belysningen.

- tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster