UgensErhverv.dk
Lettere at skaffe arbejdskraft i byggerietDet er blevet væsentligt nemmere for virksomhedern

Lettere at skaffe arbejdskraft i byggeriet

For første gang i 36 måneder er ledigheden ikke faldet

03-10-2008

Dansk Byggeri forventer, at ledigheden vil stige resten af 2008 og et godt stykke ind i 2009. Men den demografiske udvikling betyder, at ledigheden vil falde igen, mener organisationen.
I august måned er et uafbrudt fald i ledigheden over 36 måneder stoppet, og ledigheden er som i juli måned på 45.600 fuldtidsledige.


- Ledigheden er nu så lav, at den ikke kan blive ved med at falde, og her til kommer, at væksten i samfundet er markant lavere end tidligere, siger Andreas Fernstrøm, konsulent i Dansk Byggeri, og tilføjer, at byggeriet er en konjunkturfølsom branche, hvor mangel på arbejdskraft nu stort set er et overstået kapitel. Det er blevet væsentligt nemmere for virksomhederne at skaffe arbejdskraft.

”fortsættes…- Beskæftigelsen i byggeriet i løbet af det seneste år faldet med mere end 7.000 personer. Af disse 7.000 personer er mange udlændinge, som er taget hjem til deres familier, og en del ældre, som er gået på pension eller efterløn.
Den største gruppe er dog personer, som har udnyttet fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked og har skiftet job til andre brancher, forklarer Andreas Fernstrøm.


Men efterhånden som de dårligere konjunkturer spreder sig som ringe i vandet til flere brancher, er andre brancher ikke længere i stand til at optage ekstra arbejdskraft, og må muligvis endda afskedige ansatte. I byggebranchen alene forventer Dansk Byggeri, at beskæftigelsen falder med mere end 10.000 personer inden udgangen af 2009 - hvilket vil føre til en stigende ledighed.


- Men vi vil inden for en kortere årrække - alene på grund af den demografiske udvikling - igen komme i en situation med mangel på arbejdskraft. Derfor er det vigtigt, at incitamenterne for at komme tilbage i arbejde er store. Dansk Byggeri bifalder derfor den forkortelse af dagpengeperioden, som Arbejdsmarkedskommissionen har foreslået. Den vil medføre, at ledigheden ikke stiger i det omfang, den ellers ville gøre.


Samtidig vil en forkortelse af dagpengeperioden medføre, at når konjunkturerne igen vender, har de ledige et større incitament til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, vurderer Andreas Fernstrøm.

- tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster