Arkitektonisk fyrtårn på vej i Aalborg. Dispositionsforslag spiller på alle tangenter
29-09-2008
Det kan være svært at få et orkester til at spille i takt. Og at det også kan være svært at opføre et Musikhus er planerne om Musikkens Hus i Nordjylland et bevis på. Hidtil er bl.a. flere dispositionsforslag blevet forkastet
Men nu ser det ud til, at Fonden for Musikkens Hus har fået samlet det rigtige ensemble.
Forleden kunne Driftsgruppen for Musikken Hus og partner, professor, arkitekt Wolf D. Prix, Coop Himmelb(l)au, således præsentere dispositionsforlaget til Musikkens Hus
Dispositionsforslaget viser bl.a., hvordan Musikkens Hus disponeres til de enkelte brugere.
Herudover skitseres koncertsalens principielle indretning. Koncertsalen vil få plads til ca. 1200 tilhørere, hvortil kommer 100 korpladser.
"fortsættes..."Forslaget er første fase i en længere proces, hvor projektet skridt for skridt bliver mere konkret og detaljeret. Projektarbejdet vil være færdigt i sommeren 2010, hvorefter byggearbejderne bliver udbudt i licitation, og efterfølgende vil de fysiske arbejder blive påbegyndt.
Indvielsen af Musikkens Hus i Nordjylland forventes at finde sted omkring årsskiftet 2012-13. Totalbudgettet for projektet er i faste priser på ca. 700 mio. kr. excl. grunden og i prisniveauet primo 2007 excl. moms.
Musikkens Hus skal opføres på Aalborgs østre havnefront. Visionen er at skabe et nyt omdrejningspunkt for udvikling af det musiske og kulturelle miljø i Aalborg og Nordjylland. Musikkens Hus skal samtidig være et vartegn for Nordjylland i høj arkitektonisk kvalitet.
Musikkens Hus i Nordjylland vil blandt andet blive hjemsted for Aalborg Symfoniorkester, Aalborg Universitets Musiklinje og Nordjysk Musikkonservatorium. Herudover vil Musikkens Hus rumme en stor koncertsal til især symfonisk musik. Koncertsalen vil blive designet med en akustik på højt internationalt niveau.
Direktør i Realdania, der yder økonomisk støtte til projektet, Hans Peter Svendler er tilfreds med dispositionsforslaget:
- Musikkens Hus været igennem et langt sejt forløb for at nå hertil, hvor vi er i dag. Men dét er der kommet noget godt ud af. Efter min mening er det foreliggende projekt klart bedre end de foregående, både i relation til indplaceringen i byen, med nærheden til Nordkraft, og i forhold til funktionaliteten. Brugsdimensionen er således klart forbedret for både koncertsalen og institutionerne. Endelig får Nordjylland med dette projekt et arkitektonisk fyrtårn, der udstråler musikalitet og kreativitet til inspiration for såvel borgerne i Nordjylland som områdets mange gæster.
- tøtte
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Læs marts 2026 udgaven her
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster