UgensErhverv.dk

Skaktlys i opgangen

Arbejdsbelysning i elevatorskakt anvendt til dekorativ belysning i trappeopgang.

01-09-2004

Arbejdsbelysning i elevatorskakt anvendt til dekorativ belysning i trappeopgang

Af Niels Nielsen

Trappeopgangene til lejlighederne i boligbebyggelsen Fjordstokkene på Holbæk Havn oplyses af lysende glasbeklædte elevatorkerner.
Belysningen er samtidig arbejdslys for montørerne, der skal servicere elevatoren.

Dekorativ og funktionel
Beboerne i Fjordstokkene bydes velkommen af en grønligt lysende elevatorkerne, når de træder ind i opgangen til deres lejlighed.

Elevatorkernen er opført som en stålkonstruktion og beklædt med translucente glasplader i en grøn nuance.

Set udefra sender belysningen en klar markering af indgangen til boligerne, mens den indendørs leverer en både dekorativ og funktionel belysning af opgangen.

Spiralbevægelse
Belysningen er koncentreret omkring elevatorkernens hjørner. Lysstofrørenes placering bag glaspladerne varierer i højden fra forskellige sider af elevatorkernen efterhånden, som man bevæger sig op gennem etagerne.

På den måde tegner belysningen ligesom trappen en spiralbevægelse op gennem det smalle rum og skaber på en enkel måde en helstøbt oplevelse ud af ankomsten.

Skifte lysstofrør
Opgangens belysning er en æstetisk udnyttelse af den praktiske belysning, der altid findes i enhver elevatorskakt af hensyn til vedligeholdelsen. Hver måned er der lovpligtigt eftersyn af elevatorer, og til det har elevatormontøren brug for et godt arbejdslys.

På den måde løses også vedligeholdelsen af belysningen i praksis. Efter aftale med elevatorfirmaet Otis, der har stået for montagen af elevatorerne i Fjordstokkene og også står for serviceringen, foretages udskiftning af defekte lysstofrør i forbindelse med de månedlige tilsyn.



Belysningens placering tegner ligesom trappen en spiralbevægelse i opgangen. – Foto: Tom Bartho.

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej