UgensErhverv.dk

Gulpladeregler er rent pip

Håndværksrådet kræver lavere gebyrer på papegøjeplader, som skal erstatte klistermærker

26-09-2008

Skatteministeriets seneste udspil genindfører tidligere tiders papegøjeplader med 2 farver for at symbolisere, at det er gulpladebiler, der er indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssigt brug.
Og det er der tilfredshed med i Håndværksrådet.
- Klistermærkerne, som siden 2007 har skullet signalere blandet privat og erhvervsmæssigt brug, har været en dårlig løsning fra starten. Vi er derfor glade for, at den bliver erstattet af en papegøjepladerne, som minimerer risikoen for fusk og løser en række andre problemer, siger økonom i Håndværksrådet Mads Engberg.


Skatteministeriet løfter i lovforslaget sløret for den reelle pris ved produktion og udlevering af et sæt nye nummerplader: 160 kr. Det er den pris, virksomhederne skal betale ved omregistrering til de nye papegøjeplader. Men ved indregistrering af en ny bil skal virksomhederne betale ikke mindre end 1.180 kr.

"fortsættes..."
- Det er chokerende, at den offentlige sektor åbenbart bruger ikke mindre end 1.020 kr. i ren administration på hvert sæt nummerplader. Det svarer til 86 pct. af prisen på pladerne og kan simpelthen ikke være rigtigt. Vi må derfor kræve en nedsættelse af den generelle pris for nye nummerplader, så den i højere grad afspejler den reelle pris, siger Mads Engberg.


Håndværksrådet også, at den nuværende ordning med klistermærker bag på varebilen fortsætter på ubestemt tid for varebiler, der er indregistreret i perioden mellem 2. juni 1998 og 1. januar 2009, da der er klare uhensigtsmæssigheder ved klistermærkeordningen.
Det ville ifølge Håndværksrådet være langt bedre med en overgangsordning, hvor klistermærkeordningen blev udfaset over 6 eller 12 måneder, hvorefter varebiler indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig brug gratis kan skifte over til de nye papegøjenummerplader.


Håndværksrådet efterspørger samtidig, at langt flere virksomheder får mulighed for at blive nummerpladeoperatører. Lovforslaget lægger op til en bagatelgrænse, så kun forhandlere, der sælger mere end 200 biler årligt, kan blive autoriserede.
For at sikre en bred geografisk dækning i yderområderne anbefaler Håndværksrådet i stedet, at bagatelgrænsen på antallet af solgte biler sættes betydeligt lavere end de foreslåede 200 om året. Desuden bør det være muligt for en gruppe af virksomheder i et område at gå sammen om opgaven, så de i fællesskab når over bagatelgrænsen.


- tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster