UgensErhverv.dk
Optimera vil tredoble omsætningenUtraditionel adgang til ledelse og medarbejder-inf

Optimera vil tredoble omsætningen

XL-BYG Horneman-forretningerne skifter navn til Optimera fra årskiftet. Og strategien er klar

25-09-2008

Med klare mål for økonomi, vækst og medarbejderudvikling træder Optimera ind på det danske marked og går målrettet efter at erobre markedsandele.
- Opskriften er dels en mere stram, professionel profil end konkurrenterne i branchen, dels en anderledes tilgang til det at drive virksomhed, siger adm. direktør Arnold D. Johansen.
Han har inviteret medarbejderne til at være med til at definere indholdet i virksomheden, og første skridt i den proces er en udviklingsdag på lørdag den 27. september i Ringsted.

Tømmehandelvirksomheden gør sin entre på det danske marked, når XL-BYG Horneman-forretningerne skifter navn til Optimera. Men navneskiftet betyder mere end nyt navn og logo, for Optimera går nemlig målrettet efter markedsandele, og at tredoble sin omsætning inden 2013.

"fortsættes..."


- Vil vi nå vores mål, om at erobre markedsandele og fordoble vores indtjening i løbet af de næste tre år, kræver det, at vi har en klar strategi for, hvordan vi vil skille os ud fra de øvrige aktører på markedet. Vores profil er markant anderledes end konkurrenterne på markedet, og det samme er den måde, vi har valgt at drive virksomhed på, siger adm. direktør Arnold D. Johansen.
Han forklarer, at branchen er præget af en traditionel tilgang til ledelse, som Optimera ønsker at gøre op med, ved at skabe en kultur blandt medarbejderne, hvor det er naturligt at eksperimentere og udvikle idéer, og skabe en struktur i virksomheden, som gør det muligt at eksekvere idéerne.


- Nogle vil måske spørge, giver det mening at lade medarbejderne definere indholdet i vores forretning. Jeg vil vende det om: Giver det mening at lade være? Medarbejderne har nøglen til udvikling og gode idéer, som vi i ledelsen kan forvandle til en konkurrencestyrke i forhold til vores konkurrenter. Det vil være direkte dumt og arrogant af os ikke aktivt at bruge den idérigdom og kreativitet, som findes i vores organisation.
Hvis vi skal nå vores mål for vækst og økonomi, skal vi turde tænke eksperimenterende. Jeg håber, at udviklingsdagen kan være starten på at udvikle en innovationskultur i vores virksomhed, siger Arnold D. Johansen.


Optimera Gruppen blev etableret i 2001 og drives med hovedkontor i Oslo og selvstændige landeselskaber i Danmark, Norge, Sverige og Estland. Optimera Danmark omfatter 18 forretninger og et distributionscenter. Sammen med hovedkontoret tæller Optimera Danmark i alt 520 ansatte, og virksomheden er dermed den tredjestørste aktør på det danske byggemarked.


Optimera Gruppen forventer at omsætte for ca. EUR 1,4 mia. i 2008. Gruppen ejes af den franske koncern Saint-Gobain, som blev etableret i 1665 og er en af Europas største industrikoncerner inden for produktion og distribution af byggematerialer, glas og andre specialprodukter. Koncernen har over 200.000 medarbejdere i 50 lande og omsatte i 2007 for EUR 43,3 mia.

-tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster