UgensErhverv.dk
Det Gyldne Søm til RealeaLandsformand Lars Heilsen (tv) overrækker hæderspr

Det Gyldne Søm til Realea

Ejendomsselskabet Realea sætter fokus på energirenoverings-projekter

19-09-2008

Ejendomsselskabet Realea har netop modtaget Byggesocietetets årlige hæderspris ”Det Gyldne Søm” for selskabets omfattende indsats for at udvikle og bevare Danmarks bygningsmæssige kulturarv over hele landet. Det skete ved en prisoverrækkelse i forbindelse med Byggesocietetets landsmøde i Børkop i går,


- I får prisen for jeres store og innovative arbejde med at bevare Danmarks bygningsmæssige kulturarv over hele landet, gennem renovering af såvel gamle som nyere bevaringsværdige bygninger og opførelse af anderledes og spændende nybyggeri, sagde landsformand for Byggesocietetet, Lars Heilesen ved overrækkelsen.


Direktør i Realea, Peter Cederfeld takkede for anerkendelsen og udtrykte stolthed af at modtage prisen på vegne af både Realea og de mange rådgivere og håndværkere rundt om i landet, der har været med til at løfte årets mange opgaver.
- Og jeg er især glad for at det er bredden i vores arbejde, der har vakt interessen. Vi er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring og vi tror på, at det er vigtigt at se både frem og tilbage, når man vil højne kvaliteten i det bebyggede miljø, sagde Peter Cederfeld.

"fortsættes..."

Peter Cederfeld konstaterede, at 2008 er jo ikke forbi endnu, og det har været et år, der for Realea især har været præget af nye initiativer.
- Siden vi startede i 2003, har vi haft lejlighed til at restaurere og nyindrette en række bevaringsværdige ejendomme rundt om i landet. Nu kommer der for alvor fokus på udviklingsprojekterne. Eksperimenterende nybyggeri, kalder vi det, men det er mere end bygninger. Det er vores seneste projekt ”EnergiParcel – ny energi til dit hus” et godt eksempel på.


Det er et ambitiøst eksempelprojekt, der vil vise nye veje for landets mange parcelhusejere, når de skal energirenovere deres hus. Vi har netop købt fire parcelhuse i Tilst uden for Århus, et af Danmarks største parcelhuskvarterer – her vil vi gennemføre fire konkrete energi-renoveringsprojekter – fra eksempler på, hvad der er økonomisk rentabelt til ”state of the art”. Vi vil vise, hvad der virker og hvad, der kan betale sig, men også hvor langt man kan komme.
Der er ikke nogen tvivl om, at der er behov for at gøre en indsats for at nedbringe energiforbruget i landets eksisterende boligmasse, understregede Peter Cederfeld.


”Det Gyldne Søm” er siden 1979 blevet uddelt hvert år til en person, virksomhed eller kommune, der har gjort en særlig indsats til fremme af byggeriet og branchens image.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager