UgensErhverv.dk

Kold skulder til el-vikarer

Rene wild-west tilstande for vikarer i el-faget. Mere end 40 pct. af el-vikarerene føler sig dårligere behandlet end de fastansatte

17-09-2008

Mere end 41 pct. af de elektrikere, der arbejder som vikarer, har oplevet problemer med enten udbetalingen af løn, tillæg, feriepenge eller pension eller flere af delene på én gang. Mere end en tredjedel af vikarerne får ikke information om den overenskomst, der dækker det konkrete arbejde, der udføres, og ligeledes mere end hver tredje får ikke information om den lokalaftale, der dækker arbejdet.

Det fremgår af en spørgeskema-undersøgelse, Dansk El-Forbund har lavet blandt de medlemmer, der arbejder i vikarbureauer. Undersøgelsen omtales i fagbladet Elektrikeren, hvor det også fremgår, at mere end 40 pct. af vikarerne føler sig dårligere behandlet end de fastansatte i forhold til personalegoder.
Fagbladet Elektriken skriver, at et af de få forholdsvis positive resultater er, at det er et fåtal på godt 14 pct., der føler sig ringere behandlet end fastansatte kolleger i forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø.

Dansk El-Forbund har markant flere faglige sager på vikarområdet end på de øvrige faglige områder, og i forbundets afdeling Østjylland fortæller formanden Ervind F. Poulsen, at el-vikarerne er ramt af et voldsomt underbetalingspres. Reglerne på området skulle ellers være til at forstå: Ved flere sager i Arbejdsretten har forbundet fået slået fast, at vikarer, der kommer ind på overenskomstdækkede arbejdspladser, er dækket af de samme aftaler om løn og arbejdsvilkår som de fastansatte.

- Både undersøgelsen og erfaringerne fra afdelingerne og fra de faglige sager, vi har kørt i forbundet, viser klart, at vikarområdet kan udvikle sig til det rene wild west, hvis der ikke bliver grebet effektivt ind. Det burde være reguleret som det øvrige arbejdsmarked, og vi har klare afgørelser, der fortæller, hvordan forholdene skal være. Men reglerne bliver brudt i stor stil, siger Jan Jensen, næstformand i Dansk El-Forbund.

-tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager