UgensErhverv.dk
Vedligeholdelsesfrie fritidshuseHuset er beklædt med planker af vedligeholdelsesfr

Vedligeholdelsesfrie fritidshuse

Pribo-Huset ApS i Stensved på Sydsjælland bygger fritidshuse, der ikke skal males og vedligeholdes udvendigt

15-09-2008

- Folk er blevet trætte af at bruge weekender og ferie til at ordne facaden på deres fritidshus. Når de har fri, vil de ikke gå med pensel og malerbøtte eller skifte brædder, fortæller tømrer og medejer af Pribo-Huset Kenneth Henriksen, som har haft en del henvendelser på huse, der kræver minimal vedligeholdelse.


Pribo-Huset har næsten 40 års erfaring med at bygge traditionelle fritidshuse af træ, men kundernes ønsker fik firmaet til at tænke i nye baner. Nemlig i at beklæde huset med planker af miljøvenligt fibercement, der ligner træ og har den samme struktur, men som er vedligeholdelsesfri.


- Det skal aldrig males, blot vaskes. Dermed sparer ejeren en del udgifter og masser af tid med tilbagevendende malerarbejde hvert tredje eller hvert fjerde år. Plankerne af fibercement angribes ikke af råd og svamp. Hvis en planke bliver kraftig ridset eller ramponeret ved for eksempel stød, kan den skiftes ud, oplyser Kenneth Henriksen.
Inden Pribo-Huset for alvor begyndte at arbejde med yderbeklædning af fibercement, havde virksomheden afprøvet det på mindre opgaver som skure og gavle.


Det første hus, der ikke kræver vedligeholdelse, kan ses i næste weekend lørdag den 20. og søndag den 21. september klokken 13-15 på Åleaksen 8, Råbylille, 4780 Stege i forbindelse med åbent hus, arrangeret af ejendomsmæglerkæden Home i Stege.

-tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager