UgensErhverv.dk

Skoleelever bygger broer på DTU

Elever fra to 10. klasser i Nordsjælland dyster 22. september om, hvem der kan bygge den ”stærkeste” seks meter lange bro

10-09-2008

DTU Byg giver skoleelever forsmag på ingeniørfagets udfordringer i projektet ”Byg 1 bro”. Det skal hjælpe de unge til at vælge en teknisk uddannelse, når de forlader skolen.
Elever fra to 10. klasser i Nordsjælland dyster således den 22. september om, hvem der kan bygge den ”stærkeste” seks meter lange bro. Konkurrencen foregår på DTU, og DTU Byg stiller faglig ekspertise til rådighed.
To Byg-studerende, Sidsel Juhlin og Ricardo Barbosa, bistår eleverne fra Gladsaxe 10. Klassecenter og 10. Klassecenter Lyngby-Tårbæk med at konstruere og bygge hver deres bro.


De to færdige broer skal belastes med sandsække, og det hold, som har bygget den bro, der kan klare den største belastning, vinder. Der er 4.000 kr. til det det vindende hold, mens andenpræmien er på 2.000 kr. Desuden udloves der 10.000 kr. til den ingeniørstuderende, der laver den bedste projektbeskrivelse.


Projektet ”Byg 1 bro” er en del af dette års naturvidenskabsfestival, der skal vække interessen for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser blandt landets skoleelever. Bag projektet står foruden DTU Byg, også Dansk Byggeri, entreprenørfirmaerne NCC og Jakon A/S samt elever og lærere fra de to 10. klassecentre.


Dansk Naturvidedenskabsfestival finder i år sted fra 22.-26. september og markeres med en række arrangementer over hele landet. Festivalen er en Naturvidenskabsfestival er non-kommerciel og støttet af Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt organisationer, private fonde og virksomheder.


Formålet med festivalen er at skabe interesse for de tekniske og naturvidenskabelige fag og hjælpe de mange unge i gymnasiet og folkeskolens ældste klasser med at vælge en uddannelse, når de går ud af skolen.

- tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager