UgensErhverv.dk

Vælg forsatsruder med omhu

Energibelægninger i forsatsvinduerne påvirker dagslyset.

30-08-2004

Tag nu rudeglasset i biler. Udefra er det ikke altid lige til at se forskel på grå-, blå- eller grønfarvet glas, men lysoplevelsen indefra er forskellig.

Lidt på samme måde med vinduer i boligen, når man f.eks. skal vælge forsatsruder. I princippet skulle der ikke være den store forskel, men der er nuanceforskelle, som kan være vigtige.

I et pilotprojekt har By og Byg undersøgt effekten af forskellige typer energibelægninger på oplevelsen af lyset gennem vinduerne. Konklusionen er, at man skal se sig for, når man vælger ruder.

Den aktuelle undersøgelse er lavet på forsatsvinduer med forskellige forsatskombinationer på dannebrogsvinduer. Forsatsvinduerne med energibelægninger på en eller begge sider af glasset er nemlig eneste reelle alternativ til en total vinduesudskiftning, når der skal energispares.
Disse energibelægninger inddeles i to typer: en ’hård’ belægning, som typisk anvendes på et forsatsglas, og en ’blød’ belægning, som kun kan anvendes indvendigt i en forseglet energirude.
Der er fordele og ulemper ved de to typer. Den hårde belægning lader 10-15% mere solvarme passere, men giver en lille reduktion i mængden af lys, der passerer igennem. Samtidig reduceres varmestrålingen fra det opvarmede rum ud gennem glasset, mens varmestrålingen fra solen passerer udefra og ind i rummet. Egenskaber som tæller på plussiden i energiregnskabet.

Alle typer af energibelægninger påvirker imidlertid også intensiteten og den spektrale fordeling af dagslyset. Det har betydning for oplevelsen af lyset i rummet og opfattelsen af farver og detaljer på genstande i rummet og på genstande, som betragtes ud gennem vinduet.

Forsøgspersoner vurderede lyset gennem de forskellige rudekombinationer og sammenlignede med en almindelig energirude. Det generelle indtryk var, at lyset som helhed var behageligt og overvejende lidt varmt i alle rudekombinationerne. Men der var en tendens til, at belysningsniveauet ved vinduet med en forsatsramme oplevedes som på et højere niveau mht. intensitet end ved et koblet vindue.

Til gengæld gav både de koblede vinduer og forsatsrammerne oplevelsen af, at glasset var tonet grønligt, og at der var en grøntoning på indvendige flader på yderste ramme. De inderste ruder gav også iagttagelser af reflekser, både udad på de udvendige rammer og indad fra ting i rummet (edb-skærm).
Energiglasset giver lidt færre ´problemer´ end energiruden i forsatsrammen. Dertil kom, at kun et af vinduerne i testen, det uden forsatsruder, ikke gav indtryk af farvninger eller generende reflekser.

Men ikke kun energibelægningerne kan føre til forskelligt lys, også selve vinduets opbygning har betydning - f.eks. for skyggernes skarphed. De var bløde, diffuse, lidt slørede ved både de koblede ruder og forsatsrammerne, mens skyggerne opfattedes skarpere gennem vinduet uden forsatsrude. Forskellen kan skyldes, at vinduerne med flere rammer og/eller sprosser fordeler lyset mere ensartet i rummet, konkluderer forskerne.

Det er derfor vigtigt at vælge den rudekombination, som forvrænger dagslyset mindst muligt, dvs. har en høj lysgennemstrømning og en lille farveændring, men stadig med en god vægtning mellem lyskvalitet og energi.

Undersøgelsen var for lille til at kunne pege på, hvilke løsninger der er bedre end andre, så emnet venter på den store, dybdeborende undersøgelse for at få konkrete anbefalinger eller standardiseringer.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster