Aktivhuset producerer selv CO2-neutral energi til el og opvarmning
03-09-2008
”Dette projekt markerer en ny og grænseoverskridende udvikling på den energiteknologiske dagsorden i Danmark”, sagde direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, da han i dag tog det første spadestik til ”Bolig for livet” - et såkaldt aktivhus, der henter energien i naturen ved hjælp af solceller, jordvarmeanlæg og andre bæredygtige energikilder
VELFAC og VELUX står bag aktivhuset i samarbejde med arkitektfirmaet Aart, Esbensen Rådgivende Ingeniører, Sloth Møller Rådgivende Ingeniører, Arkitektskolen Aarhus, Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, WindowMaster og Sonnenkraft. Det bliver KFS Boligbyg, der siden 1983 har udført mere end 1000 individuelle boliger, der udfører aktivhuset.
”Et aktivhus er en helt ny kategori af huse. Indtil i dag har passivhuse, der er huse med et meget lavt energiforbrug, været det bedste, man kunne opnå. Et aktivhus er, udover at være meget energieffektivt, karakteriseret ved at producere energi og dermed yde et bidrag til løsning af klimaudfordringen”, forklarer Michael H. Nielsen.
Huset vil ifølge direktøren være en god investering for boligejerne, som opnår en kontant økonomisk gevinst ved aktivhuset i form af besparelser på udgifter til el og varme.
” Ud over at der vil være stadig større besparelser forbundet med at være ejer eller bruger af et aktivhus, er jeg sikker på, at der vil være voksende prestige forbundet med at bo i huse, som ikke belaster klima og miljø med CO2-udledning”, siger Michael H. Nielsen.
Bolig for livet står klar i marts 2009, hvorefter en familie flytter ind for at afprøve livet i det nye aktive hus. Bolig for livet bliver ifølge Michael H. Nielsen en stor udfordring for hele ejendomsmarkedet og byggeerhvervet i Danmark.
”Det årlige nybyggeri tegner sig for mellem en halv og en procent af den samlede bygningsbestand. Det betyder, at der vil gå langt over 100 år, før der er sket en udskiftning af de eksisterende bygninger. Derfor har "Bolig for livet" også et vigtigt bidrag til nytænkning, når det gælder renovering og fornyelse af den bestående bygningsmasse. De erfaringer, der indhøstes gennem dette projekt, vil kunne få betydning for en stadigt større del af de bygninger, der allerede findes”, påpeger Michael H. Nielsen.
tøtte
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Læs marts 2026 udgaven her
Nedbrydning og Miljøsanering
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Fra Typehus til Drømme Villa
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Fyns Politi kom torsdag den 17. september 2026 på sporet af værktøjstyve, hvilket har resulteret i et stort fund af stjålet værktøj
Stormfloden i 2023 viste, hvor sårbare kystsamfundene omkring Østersøen er. Halvandet år senere står det klart, at klimatilpasning også handler også om ansvar, økonomi, borgerinddragelse – og om måske at give mere plads til havet