Canadiske Ron Bader har fornyet A-huset med en let buet og selvbærende tagkonstruktion, der giver mange fordele
02-09-2008
For snart syv år siden, da nu 42-årige Ron Bader flyttede til Danmark, fik han job som tømrer. Han kunne godt nok ikke sproget, men han kunne læse tegninger og havde en stor teknisk viden efter at have udannet sig og arbejdet med bl.a. bygningstegninger, maskintegninger, fysik, matematik og teknik. Desuden havde han gennem årene suget til sig i sin store håndværkerfamilie, hver gang der blev bygget nyt hos familiemedlemmerne.
- Efter noget tid i Danmark, havde jeg brug for at bevise og bekræfte, hvem jeg var, og hvad jeg kunne. Jeg ville lave noget, der var anderledes, noget der var mit eget, siger Ron Bader.
Ron Bader satte sig derfor til tegnebrættet og hentede inspiration i hele verden til de foreløbigt to huse, som han selv har tegnet, designet og bygget i et nyt boligområde i Vollerup udenfor Sønderborg. Ideen med de buede huse er både at kunne bygge billigere, end vi sædvanligvis gør i Danmark, at bygge huse der ikke forbruger for meget energi, og at skabe et åbent, lyst og behageligt indeklima.
- Jeg er inspireret af A-typehusene, af de amerikanske tipier og af igloer, og har blandet det hele sammen. I princippet er alt-tag-systemet billigere at bygge, og her kan man udnytte pladsen 100 %. Der er ingen skunk, ingen hanebjælker og ingen spildplads, når man har en uafbrudt og selvbærende tagkonstruktion, forklarer Ron Bader, der kalder sit koncept Bo Bedre Buet.
Huset kan stå
Forarbejdet til de to buede huse tog flere år. Udover at han selv har tegnet, designet og bygget husene, han Ron Bader selv lave styrkeberegninger og bygget prototyper af husene, og han fik undervejs god brug for sine erfaringer, sin tekniske viden og sin sunde fornuft.
Desuden havde han en længerevarende kamp med en kommunes tekniske forvaltning for overhovedet at få lov til at bygge husene, men da den daværende borgmester i Sønderborg, A.P. Hansen, så projektet, kom der skred i sagerne.
- Da jeg endelig fik byggetilladelsen, ansatte jeg et ingeniørfirma til at lave de statiske beregninger. Det var en lang proces, og jeg fik en tyk rapport ud af det, siger Ron Bader og indikerer en tykkelse på ca. fem cm mellem to fingre.
- Der var beregninger, tal og tegninger på alle siderne, og jeg forstod ikke meget af det tekniske danske. Det var meget uoverskueligt, men da jeg var kommet igennem og var nået til sidste side, stod der ’Huset kan stå’. Var det virkelig det, jeg havde betalt alle de penge for?, smiler Ron Bader.
Mange ovenlysvinduer
Det første hus, Ron Bader byggede i Vollerup, har indbygget garage og er blevet solgt, mens Ron Bader foreløbigt selv bor i det andet hus, der ligger i det samme boligkvarter omgivet af almindelige, firkantede huse. Her har han valgt at have flere store vinduespartier i gavlene, og har benyttet lyse, skandinaviske materialer. Generelt har Ron Bader udforsket alle muligheder, huset giver, for at han kan svare kommende kunder på, hvad der er velegnet og hvad der er mindre velegnet til det buede hus. Og så har det været vigtigt for ham at bygge huset i materialer, som normalt bruges til at bygge med herhjemme.
- Jeg har bygget huset i almindelige materialer, som man kan købe i Danmark. Lefarge tagsten, Rhino Zinc tagrender og inddækning, Ivarsson ivarplank til gavlene, Rationel vinduer i lodrette vægge, Velux vinduer og så videre. Den buede struktur giver mulighed for ovenlysvinduer i alle flader, og med Velux er det let at kontrollere solindfaldet med solafskærmning. Og så passer størrelsen på ovenlysvinduer perfekt i forhold til afstanden mellem spærene, forklarer Ron Bader, der håber snart at komme i gang med at bygge flere buede huse.
- Jeg er spændt på at komme videre, for der findes ikke rigtig noget lignende. Der har været 5500 mennesker forbi for at kigge, og det viser, at jeg har ramt rigtigt med konceptet. Nu er husene bygget, jeg har stået for alt arbejdet selv og bevist at det hele kan lade sig gøre. Og næste gang bliver processen hurtigere, hvis jeg kan bruge andre entreprenører og selv stå for rådgivningen, siger den canadiske idemand.
Fakta: Isolering og opvarmning
De to huse i Sønderborg er på hhv. 245 og 190 m2. I det sidst byggede hus på 190 m2 er der brugt 305 mm isolering i det buede tag, der også fungerer som vægge. Isoleringen i gavlene er 300 mm tyk, men i det næste hus, han bygger, forventer Ron Bader at lægge 350 mm isolering i både tag og gavl for at give muligheder for at få huset klassificeret som passivhus.
I det største af husene på 245 m2 er der i stuetage og 1. sal hhv. 2,6 m og 3,6 m til loftet samt indbygget, opvarmet garage. Familie i huset har det første halvandet år brugt ca. 10.000 kr. på opvarmning.
louise@odsgard.dk
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Nedbrydning og Miljøsanering
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Vinduer, døre, trapper og kviste
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Fyns Politi kom torsdag den 17. september 2026 på sporet af værktøjstyve, hvilket har resulteret i et stort fund af stjålet værktøj
Stormfloden i 2023 viste, hvor sårbare kystsamfundene omkring Østersøen er. Halvandet år senere står det klart, at klimatilpasning også handler også om ansvar, økonomi, borgerinddragelse – og om måske at give mere plads til havet