UgensErhverv.dk

Forurening fra brændeovne

Fyring med træ står for en lille del af boligopvarmningen, men en stor del af partikelforureningen

15-08-2008

I de senere år har der været øget fokus på brændeovne og deres bidrag til luftforurening med bl.a. sundhedsskadelige partikler. Op i mod 80 pct. af den partikelforurening, vi oplever i Danmark, kommer hertil fra andre lande med vinden. Af de resterende ca. 20 pct., der stammer fra vores egne partikeludslip, er dieselkøretøjer og træfyrede anlæg (brændeovne og –kedler) langt de væsentligste kilder. Man regner med, at de hver især bidrager med omkring halvdelen, oplyser Miljøstyrelsen.


Hvis man ser forurening i forhold til den del af varmebehovet, der dækkes ved brændefyring, bliver tallene endnu mere tydelige. Fyring med træ i brændeovne og -kedler udgør kun ca. 19 pct. af energiforbruget til boligopvarmning i Danmark, men hele 93 procent af partikeludslippet fra boligopvarmning stammer netop fra træfyrede anlæg. Fyring med træ står altså for en lille del af boligopvarmningen, men en stor del af partikelforureningen.


Brændeovne udleder også en række andre skadelige stoffer, fx dioxin, PAH´er og VOC´er. På den anden side er brændefyring med til at sænke den globale opvarmning, fordi brænde optager lige så meget CO2, mens træerne gror, som brændet afgiver, når det brændes af. Brænde kan derfor betragtes som CO2 neutralt.


Det anslås, at der i dag findes mellem 5-600.000 brændeovne og kedler i Danmark. Antallet af brændeovne og -kedler er steget i løbet af de seneste år, bl.a. pga. de højere priser på olie og el. Der sker gradvist en modernisering af den danske bestand af brændeovne. Moderne brændeovne udleder færre forurenende stoffer end de ældre modeller.

Kilde: groentansvar.dk (Miljøstyrelsen)

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden