Kontrol af lønsedler - en opgave for politiet ?

Byggefagenes Samvirke ønsker mere kontrol med østarbejdere i byggeriet. Men Dansk Byggeri mener ikke, det er politiets bord

08-08-2008

Sommeren over har en debat om øget kontrol med østarbejdere fyldt i medierne. Byggefagenes Samvirke har i den anledning opstillet en række krav til løsning af problemerne og konstateret, at der nu ser ud til at være politisk flertal på Christiansborg til gennemførelse heraf.

Ekstra Bladet er et af de medier, der har skrevet mest om østarbejderne, og avisens sommerserie har taget udgangspunkt i to problemstillinger: at der specielt blandt de københavnske håndværkere forekommer ledighed samtidig med, at der beskæftiges østeuropæisk arbejdskraft i området. Og at der opererer (udenlandske) virksomheder på danske byggepladser uden at der er indgået aftale med fagbevægelsen om overenskomstdækning.
Byggefagenes Samvirke foreslår, at der indføres mere politi, mere kontrol og højere straf for at komme problemet til livs. Til det siger direktør i Dansk Byggeri Børge Elgaard:

- Det er klart, at de nævnte midler vil have en positiv indvirkning på antallet af ulovligheder. Der er bare lige den lille detalje ved det hele, at det først vil være nødvendigt at indføre regler i Danmark, som gør de omhandlede forhold ulovlige. Det er nu engang arbejdsgiveren, der leder og fordeler arbejdet, og det betyder også, at det er ham, der alene bestemmer, hvem han vil have ansat i sin virksomhed. Om det i den konkrete situation skal forstås som, hvem han ikke vil have ansat eller hvem han helst vil have, er for så vidt uinteressant. Det er hans afgørelse, siger han.

Han medgiver, at der kan være mange gode nationale og økonomiske argumenter, der taler til fordel for dansk arbejdskraft på danske arbejdspladser, men at det endnu ikke er reguleret hverken i overenskomster eller love.

- På samme måde er der ingen regler i Danmark, som fastsætter, hvilken løn en ansat mindst skal have. Danmark har ikke i modsætning til de fleste andre lande en lovbestemt mindsteløn, men vi har overladt den slags til arbejdsmarkedets parter. Det betyder i praksis, at en arbejdsgiver, det være sig såvel en dansk som en udenlandsk, frit kan aftale lønnen med sin medarbejder, siger Børge Elgaard, og tilføjer, at den danske fagbevægelse derimod har ret til at rejse krav om overenskomst over for en arbejdsgiver. Først når en sådan aftale er i hus – enten ved en tiltrædelsesoverenskomst eller gennem medlemskab af en dansk arbejdsgiverforening – er der regler for lønnens størrelse.

- Hvis en arbejdsgiver af en eller anden grund ikke ønsker at indgå aftale med fagforeningen, kan der etableres konflikt til støtte for kravet om overenskomst, og det lykkes da heldigvis i de fleste tilfælde at få skabt ordnede forhold. I de forholdsvis få tilfælde, hvor det ikke lykkes, er der derfor ingen regler for lønnens størrelse, og dermed heller ikke nogen form for underbetaling eller ulovlighed. Det er det, som vi kalder den danske model, og det ønsker vi ikke, at lovgiverne blander sig i. Det er en holdning der sædvanligvis deles af fagbevægelsen. Og dermed bliver det heller ikke en opgave for politi og domstole at kontrollere lønsedler på danske byggearbejdspladser, siger Børge Elgaard.

-tibu