UgensErhverv.dk

Spar energi med 'kloge' huse

Konference sætter fokus på energifordele med intelligente bygningsinstallationer

05-08-2008

Reduktioner i energiforbruget bliver stadig mere aktuelt i nybyggeriet med både de skrappere energikrav i det nye bygningsreglement, BR08, de stigende energipriser samt fokus på CO2-udslippet.

En af mulighederne for at opnå de ønskede energireduktioner er at udstyre bygningerne med intelligente bygningsinstallationer også kaldet IBI, hvormed bygningens energiforbrug optimeres.

Det er også baggrunden for at Lemvigh-Müller til september afholder en en stor konference, der skal synliggøre med IBI og hvordan installationer kan kobles sammen med en enkelt teknologi.

- Lemvigh-Müller afholder igen i år en IBI-konference, da vi gerne vil være med til at udbrede kendskabet til IBI, der kan være med til at gøre byggeriet bæredygtigt og tilføre det komfort og funktionalitet, fortæller salgs- og produktchef Lillian Andersen, IBI Teknikcenter Øst.

- I år er vores fokus på totalløsninger til byggeriet, hvor vi som grossist kan tilbyde vores kunder en løsning, hvor vi kan levere både materialer og rådgivning på alle planer. I Lemvigh-Müller har vi divisioner for el, VVS, belysning, IBI, og sammen kan vi være en kompetent sparringspartner for eksempelvis installatører, rådgivende ingeniører, bygherrer og levere den samlede tekniske totalløsning, siger Lillian Andersen.

På IBI konferencen vil en række prominente vidensbærere dagen igennem stille skarpt på IBI-områdets muligheder og fremtid i en verden, hvor kravene til teknik og fleksibilitet er stigende.

IBI-området omfatter udover styring af lys og varme også ventilationsanlægget ligesom der også kan tilkobles alarm, overvågning og optimering af jord- og solvarmeanlæg. Det hele kan styres af en enkelt teknologi, så man ikke behøver at arbejde med en række stand-alone-løsninger.

- Med KNX teknologien, som er en åben protokol, der med fordel kan bruges i alt fra villaer til skoler, institutioner, hotelbygninger og ikke mindst store domiciler og erhvervsbyggerier, kan man integrere alle bygningsfunktionerne, forklarer Lillian Andersen.

- Det giver en høj udnyttelsesgrad på komponentniveau og færre IBI-komponenter på rumniveau. Et eksempel kan være en intelligent afbryder, der kan virke som betjening af både lys, solafskærmning og samtidig indeholde rumtermostat og display og altså være en vigtig sensor til varmestyringen. Det er en stor fordel for installatørerne, som skal udføre opgaven, og det giver kunderne en flottere løsning med langt færre betjeningspaneler og sensorer i forskelligt design, siger Lillian Andersen.

IBI Konferencen finder sted den 16. september på Kunstmuseet Arken ved Ishøj og dagen efter på Hotel Trinity i Fredericia.

- nn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden