UgensErhverv.dk

Byggebeskæftigelsen falder, men ledigheden er lav

Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen dykker stadig, men ledigheden er fortsat lav, da mange opsagte medarbejdere har skiftet branche

04-08-2008

Det er det nye konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik, der viser et forventet fald i byggeaktiviteten i juli, august og september i forhold til april, maj og juni i år. Både forventningerne til omsætningen og beskæftigelsen viser nedgang, men i juli er tilbagegangen dog mindre end for en måned siden.

- Selvom vi oplever fald i byggebeskæftigelsen, kan vi glæde os over, at ledigheden fortsat er på et lavt niveau takket være det meget fleksible arbejdsmarked, som vi har oplevet i de senere år, fortæller specialkonsulent i Dansk Byggeri, cand. polit. Finn Bo Frandsen.

- Nogle af de medarbejdere, som er blevet afskediget, er gået på pension, andre er rejst hjem til Østeuropa eller Tyskland, mens de resterende - måske den største andel - har fået arbejde i de andre brancher, nok især i industrien, da der traditionelt er høj mobilitet mellem fremstillingsvirksomhederne på den ene side og bygge- og anlægsvirksomhederne på den anden side, fortæller Finn Bo Frandsen videre.

Ifølge konjunkturbarometret er manglen på arbejdskraft aftaget kraftigt. Pr. ultimo juni 2008 manglede bygge- og anlægsvirksomheder 14 pct. arbejdskraft af branchens samlede beskæftigelse mod hele 33 pct. pr. ultimo juni 2007 og 46 pct. pr. ultimo juni 2006.

- Det indikerer, at lønpresset i bygge- og anlægsbranchen er aftagende, konkluderer Finn Bo Frandsen.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden