Sol og vind inspirerer schmidt hammer lasssens udformning af ny by nær Tallinn
11-07-2008
I januar vandt schmidt hammer lassen architects den internationale arkitektkonkurrence om udformningen af bydelen ECOBAY i Estland, der er placeret på Paljassaare halvøen ved hovedstaden Tallinn.
Med udsigt over Østersøen, en beliggenhed tæt på Tallinn centrum og med det store naturreservat Nature 2000 som nærmeste nabo, har byudviklingsområdet i sig selv et stort potentiale.
Ambitionen er at udnytte denne unikke location til at skabe en moderne, multifunktionel bydel med boliger, erhverv, skoler, små lokale butikker, caféer og børnepasning – i det hele taget alle de tilbud og services som kræves i en mangfoldig og levende bydel.
Bæredygtighed er det gennemgående tema for teamet af arkitekter, byplanlæggere og rådgivende ingeniører som står bag ECOBAY:
- Når vi står overfor at udvikle en helt ny by, så mener jeg, vi bør være med til at finde løsninger på nogle af de udfordringer, vi har som samfund. Hvordan skaber man bedst en grøn og bæredygtig bydel? Hvordan sikrer man et forskelligartet og mangfoldig sammensætning af bydelens brugere? Og hvordan skaber man et byområde som ikke lukker sig om sig selv, men som tværtimod åbner sig mod sin omverden? Dette er nogle af de udfordringer, vi har arbejdet målrettet med i designet af ECOBAY, fortæller Morten Holm, partner i schmidt hammer lassen architects, der samarbejder med Buro Happold Rådgivende Ingeniører og Møller & Grønborg på opgaven.
Bæredygtighedsagendaen har ført til en lang række konkrete initiativer. For eksempel skaber et miks af forskellige funktioner i bydelen et markant lavere transportbehov end i andre byer – de fleste daglige destinationer er organiseret, så de uden problemer kan nås til fods eller på cykel.
Desuden er der planer for anvendelse af geotermisk energi, vindenergi fra etablering af mindre vindmølleparker og udnyttelse af overskydende energi fra et nærliggende rensningsanlæg. Ligesom der arbejdes med at etablere en ny letbane i bydelen.
Den nye masterplan er resultat af indplacering af bygningerne i henhold til forudgående klimatiske studier. Det handler først og fremmest om at udnytte solens energi, samtidig med at varmetab som følge af skyggedannelser søges reduceret. Det har resulteret i en byplan, som fremstår med varierende højder.
Selvom byplanen fremstår organisk og nærmest romantisk i sit udtryk, så har det bagvedliggende rationale været at håndtere de til tider temmelig barske vinde som kommer ind fra Østersøen. I stedet for et usmidigt og rigidt bydesign har man skabt et gennemgående grid i organiske former, som mest af alt giver associationer til strandens klitter.
Boligerne i ECOBAY bliver opført med forskellige energiprofiler – visse boliger vil således opnå en energibesparelse på hele 70 % af det normale energiforbrug.
Bygherren, ECOBAY OÜ, planlægger at udvikle de i alt 481.000 m2, som omfattes af masterplanen inden for en periode på ca. 15-20 år. Til den tid vil ca. 6.000 mennesker bo og arbejde i ECOBAY.
- nn
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Nedbrydning og Miljøsanering
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Læs marts 2026 udgaven her
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden