UgensErhverv.dk
Betonulykker banket i bund

Betonulykker banket i bund

Større fokus på sikkerhed gav stort fald i arbejdsulykker på Expans fabrik i Fiskbæk.

04-07-2008

Sidste år var der 11 ulykker på Expans betonfabrik i Fiskbæk. Efter at have sat fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed er det lykkedes at holde ulykkesstatistikken på bare en enkelt for første halvår 2008.

Det har indbragt betonfabrikken med 70 ansatte i produktionen og 30 i administrationen en grøn smiley fra Arbejdstilsynet.

- Det føles virkelig godt i maven, at vi har styr på vores arbejdsmiljø og bliver belønnet med en grøn smiley. Vi arbejder rigtig meget med sikkerheden i det daglige, og det betyder, at vi får rusket op i dårlige vaner og ændret på dem, forklarer sikkerhedschef Esben Nielsen fra Expan.

Selv om Expan ikke har haft dødsulykker i mange år, er betonbranchen en farlig branche med mange arbejdsulykker. For at nedbringe risikoen har man på Expans fabrikker fået hjælp af arbejdsmiljøkonsulenter til at afsløre fejl, mangler og farlige situationer i hverdagen. Et led i indsatsen for bedre sikkerhed er her den løbende registrering af alle nærved-ulykker for at forebygge farlige situationer.

Konkret har det ført til ændrede rutiner, blandt andet er man holdt op med bare at kaste de afklippede armeringsnet i containere. I dag skæres nettene til, så de kan havne på bunden af containeren og ikke ligger med stikkende stivere, der er til fare for medarbejdernes øjne.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden