UgensErhverv.dk
Træulden går i offensivenLoft med træfiber

Træulden går i offensiven

Efter 35 år som granulat fås det isolerende træuld i måtteform og er nu på vej ud i Europa

24-06-2008

I 35 år har det alternative isoleringsmateriale Thermocell været produceret til det skandinaviske marked, heraf 10 år med salg og produktion i Danmark. Det er træuld lavet på svensk FSC-skovet træ og beregnet til indblæsning på lofter og vægge i alle lette konstruktioner.

Men nu blæser forandringens vinde over træulden. Den er netop lanceret i måtteform med et nyt navn, Feelingwood, og suppleres med en dampbremse.

- Vi har taget et nyt skridt, så vi nu har et komplet system indenfor isolering baseret på økologiske træfibre, fortæller Mathias Blaue, salgs- og marketingansvarlig i Norden og resten af Europa.

Folkene bag Thermocell har brugt to år på at udvikle og få CE-mærket og godkendt Feelingwood-måtterne til brug på det tyske marked og er også i gang med de europæiske godkendelser til Thermocell.

Flere vil have økologisk
Med de nye måtter har træulden fået bedre kort på hånden i kampen om kunderne.

- Måtterne er velegnede til skillevægge og til mindre opgaver. Gør det selv-folkene kan også bedre bruge måtter i stedet for granulaten, som er beregnet til de professionelle, forklarer Mathias Blaue.

Samtidig gør den mere omfattende dokumentation på produkterne det lettere for arkitekter og ingeniører at planlægge med træuldsisoleringen.

- Dokumentation er vigtig, både af hensyn til de stadigt skærpede isoleringskrav, og fordi vi nu satser på at sælge til flere europæiske markeder. Vi vinder markedsandele i Tyskland og har startet salg i Frankrig og Slovenien. De østeuropæiske lande er også ved at få øjnene op for træulden.

Og der er et voksende marked for træulden.

- Thermocell og Feelingwood er økologiske produkter. Lidt dyrere end sten- og glasuld, men ligesom økologien spreder sig inden for madvarer, er der også flere og flere, der vil bygge økologisk, siger Mathias Blaue.

Til træhuse og lette konstruktioner
Prismæssigt ligger isolering med træuld på niveau med andre isoleringsmaterialer, når måtter til skillevægge og løsuld til indblæsning kombineres.

Med hensyn til anvendelse kan træuld bruges i mange forskellige sammenhænge, undtaget er dog hulmure i gamle fuldmurede huse. Her udgør faren for opstigende fugt en risiko for det organiske materiale i hulmuren.

- Træuld er især velegnet i konstruktioner, hvor materialerne kan ånde. Fibrene opsuger og transporterer fugten inde fra huset og ud gennem konstruktionen både sommer og vinter, og i træhuse arbejder træulden i samme takt som resten af materialerne. Men i gamle murstenshuse er der som regel ingen, der ved, hvor udsat murværket er for opstigende fugt, så der anbefaler vi ikke brugen. Til gengæld kan træulden sagtens bruges i f.eks. en let konstruktion med en skalmur af tegl yderst, siger Mathias Blaue.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden