UgensErhverv.dk
Limen vandt styrkeprøvenHøjere trækstyrke, bedre holdbarhed og anvendeligh

Limen vandt styrkeprøven

Dana Lim har udviklet en lim til Plastmos tagrender, som hverken vind, vejr eller stærke håndværkere kan flå fra hinanden

23-06-2008

På Byggeri-messen i februar var der mangen en kæk håndværker, der ikke kunne se noget problem i at trække to sammenlimede tagrender fra hinanden. Hvor svært kan det være?, syntes den ene håndværker efter den anden at tænke, mens han lagde hele kroppen i opgaven på tagrendeproducenten Plastmos stand.

Ingen lykkedes med udfordringen, og det var også det, der var meningen med gimmicken på messen. At vise at tagrender ikke fungerer ordentligt og efter hensigten, hvis ikke de er limet sammen med ordentlig lim, der både tåler kulde, varme, salt og vand.

Virksomheden Plastmo, der er et varemærke under Aco Nordic A/S, har produceret plasttagrender siden 1960’erne, men med introduktionen af galvaniserede ståltagrender i år 2000 og zinktagrender i år 2002 blev virksomheden totalleverandør af tagrender.

Løbende udvikling
Gennem en årrække har Aco Nordic samarbejdet med Dana Lim A/S, der leverer den lim, der gør, at tagrenderne holder i mange år og er lette at montere for både gds’ere og fagfolk. Derfor var det Dana Lim, som Aco Nordic kontaktede for at få videreudviklet limen, der indtil da var blevet anvendt til tagrendesystemerne i galvaniseret stål og zink.

- For os er det afgørende, at limen vi anvender til vores produkter har lang holdbarhed, stor styrke, og er designet til vores brugssituation. Vi er fuldt tilfredse med de limtyper, vi hidtil har anvendt, men for os er det naturligt løbende at vurdere, om den teknologiske udvikling giver anledning til at forbedre vores produkter, siger Product Manager hos Aco Nordic, Hans Olsen.

Testede styrken
Ud fra kravspecifikationerne gennemførte Dana Lim udviklingsarbejdet og gennemførte en række laboratorieforsøg på hovedkontoret i Køge. Bl.a. testede man limens styrke ved trækforsøg, hærdetider ved forskellige anvendelser og holdbarhedsforsøg, hvor limen påvirkes af varme og kulde. Desuden blev limen testet for modstand over for påvirkning af salt og vand.

På Byggeri-messen bestod limen ligeledes al den manpower, som stærke håndværkere lagde i opgaven med at rive tagrenderne fra hinanden. Ingen lykkedes. Limen sejrede.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden