UgensErhverv.dk

Fornyet kritik af alu-vinduer

De giver unødvendige kuldebroer. Erhvervs- og Byggestyrelsen overvejer stramninger.

20-06-2008

Alu-vinduer har over flere år oparbejdet et ry for at være for at være plaget af kuldebroer. Det fører til et unødigt varmetab, men kan også skabe kondens og skimmelsvamp på indersiden af ruden.

Alligevel er alu-vinduet fortsat en vinduestype, som producenterne satser på. Det undrer flere eksperter.

- Vinduesproducenterne fremstiller vinduer, der ikke lever op til kravet i Bygningsreglementet om at undgå kuldebroer i byggeriet. Det undrer mig højlydt, siger teknisk kundechef hos glasproducenten Pilkington, Carl Axel Lorentzen til Nyhedsmagasinet Ingeniøren.

Kritikken afvises dog af teknisk rådgiver Jørgen Munk fra Velfac, der fremhæver, at man har konstrueret sig ud af kuldebroproblemet med nye rudekanter og forbedrede vinduesrammer. Han forklarer, at man derfor holder fast i aluminiumsrammerne, fordi det er et stærkt og vedligeholdelsesfrit materiale.

Kuldebroerne i vinduer er generelt blevet minimeret med introduktionen af varm kant mellem rudeglassene for et par år siden, men hverken det eller forbedrede konstruktioner er tilsyneladende nok til at forhindre kulden i at snige sig ind bag et alu-vindue.

- De indvendige dele af vinduesprofilerne vil stadig blive alt for kolde, når der er frostgrader udenfor, siger energivejleder Christian Oxenvad. Han anbefaler derfor at, der indføres grænser for hvad temperaturen på de indvendige dele af et vindue må være.

Det er også en overvejelse Erhvervs- og Byggestyrelsen gør sig.

- Vi ser lige nu på en skærpelse af energikravene hen mod 2010, og der kunne en sådan stramning godt være en mulighed, siger civilingeniør Ejner Jerking, Erhvervs- og Byggestyrelsen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden