Nyt forslag til 5.800 boliger ved Københavns største fodboldbane bygger videre på områdets sammensatte karakter
20-06-2008
Det store grønne område, Kløvermarken, på Amager har længe været udset som en vigtig brik i forløsningen af overborgmester Ritt Bjerregaards valgløfte om 5000 boliger til 5000 kroner om måneden til Københavns borgere.
Efter afgørelse i en indbudt arkitektkonkurrence er der nu kommet et nyt forslag på bordet til en bydel på det 140 hektar grundareal efter arkitektfirmaet Plot´s kontroversielle ´kinesiske mur´ omkring området blev nedstemt af Borgerrepræsentationen sidste år.
Det nye forslag til området, der får betegnelsen Kløvermarkskvarteret, er tegnet af et team med Tegnestuen Vandkunsten i spidsen.
Intentionen i projektet er at ´maksimere de kvaliteter og ressourcer, som allerede eksisterer i området. Både fysiske og sociale kvaliteter.´
- Kløvermarkskvarteret har allerede i dag store potentialer: Aktive brugere, beliggenheden, kontrasterne, rekreative værdier og stor diversitet i de tilgrænsende områder. En del af dem er allerede i spil, mens andre endnu er uudnyttede.
- Vi vil med vores forslag væve os ind i, og bygge videre på, områdets farverige mosaik af funktioner, skala og mennesker, men gøre det med et fremadrettet fokus på idræt, bevægelse og bæredygtighed, skriver Vandkunsten i projektet, der er lavet i samarbejde med KLAR arkitekter samt Hausenberg, Claus Bech Danielsen fra SBI, René Kural fra CIA og Per Eneroth Tyrens AB.
Forslaget omdefinerer den eksisterende Kløvermarks udstrækning og etablerer et nyt grønt rum, der som et flodleje strækker sig gennem området og fastholder dets afgørende kvaliteter – de sportslige og rekreative udfoldelsesmuligheder, samt visuelle forbindelser til middelalderbyen.
På hver side af det grønne byrum skal med tiden vokse seks mindre bykvarterer op, hver med deres særegne profil, struktur og skala, tilpasset fremtidens krav og behov:
- Havebyen - ved kolonihaverne mod nordvest foreslås en lav haveby.
- Karrébyen - ved den klassiske karréby og industrikvarterene mod sydøst.
- Industribyen - podes med kreative erhverv og et mindre antal boliger
- IC Byen - ved IC Company foreslås en mere sammensat udfyldning af området inspireret af de lavere industriområder ved Amager Strandvej.
- Kanalbyen - mod nordøst anlægges en helt ny bydel med unikke vandrelationer. Den disponeres med blandede typologier og høj tæthed.
- Sportsbyen - ved tennisbaner og kolonihaver mod sydvest foreslås en kompakt idræts og erhvervstung struktur.
Vinderforslaget indeholder en samlet plan for selve Kløvermarken, mens også det nordlige område mod Prøvestenen, der får navnet Kløverparken og og primært ejes af Skanska samt en række tilstødende arealer på Nord-Øst Amager.
På Kløvermarken kan ifølge vinderforslaget opføres 376.000 etagemeter bolig, ca. 1.800 styk, hvoraf Borgerrepræsentationen har besluttet, at en betydelig andel skal være ´billige boliger´. Hertil kommer yderligere 44.000 etagemeter til offentlige funktioner og erhverv.
I Kløverparken kan opføres i alt 376.000 etagemeter bolig, cirka 4000. Hertil kommer yderligere 137.000 etagemeter erhverv og institutioner.
Det forventes at første etape af byggeriet kan igangsættes i forsommeren 2009.
Københavns Kommune og Skanska Bolig har som grundejere været udskrivere af konkurrencen, der belønnes med 40.000 Euro til førstepræmien. tre af de i alt otte forslag præmieret med hver 20.000 Euro.
Derudover modtog tre af de ialt otte deltagende teams en andenpræmie på 20.000 Euro: COBE og KCAP som foreslår, at Kløvermarkskvarteret omdannes til et sportslandskab. Niras konsulenterne og Effekt for deres forslag, der placerer den nye bebyggelse i den sydlige del af området. BIG m.fl. for deres ide om at skabe et dristigt åbent greb, der placerer en ny bydel rundt om et grønt sportsanlæg.
- nn
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Vinduer, døre, trapper og kviste
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Læs marts 2026 udgaven her
Tagdækkernes faldsikringssystem
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden