UgensErhverv.dk

Cowi skifter ud på topposterne

48-årige Lars-Peter Søbye bliver ny administrerende direktør for Cowi-koncernen

19-06-2008

Han afløser Klaus H. Ostenfeld, 65 år, på posten som led i et planlagt generationsskifte i rådgivningsvirksomheden. Samtidig overtager Rasmus Ødum, 42 år, nuværende direktør for forretningsenheden Geografisk information og it, stillingen som koncerndirektør med ansvar for Cowi Danmark. Dermed indtræder han også i koncerndirektionen pr. dags dato. Selve ledelsesskiftet finder sted 1. oktober.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med, at det er lykkedes at identificere to så højt kvalificerede interne kandidater til topposterne. De nye topledere har opnået gode resultater i deres arbejde og er klar til fremtidens udfordringer, siger bestyrelsesformand Henrik Gürtler.

Ambitiøs strategi
Nyudnævnelserne er led i et planlagt generationsskifte, der skal sikre kontinuiteten i den udviklingsproces, koncernen er i gang med. Cowi realiserer i disse år en ambitiøs strategi, S2010, som bl.a. indebærer, at koncernen er blevet omdannet fra at være et stort, dominerende dansk moderselskab med en række datterselskaber til et ’one company network’ med fem stærke regioner: Danmark, Norge, Øst EU, Den Arabiske Golf og Afrika.

Strategien omfatter også en ny strategi for udvikling af medarbejderne og en målsætning om at levere rådgivning i verdensklasse. Den strategi har Lars-Peter Søbye bl.a. stået bag i kraft af sin nuværende stilling som koncerndirektør for Danmark.

Spændende udviklingsperiode
Den afgående administrerende direktør, Klaus H. Ostenfeld, har i sine otte år som koncernchef stået i spidsen for en kraftig internationalisering af koncernen, en fordobling af medarbejderantallet, og han har skabt visionen bag og ledet implementeringen af koncernens Strategi 2010.

- COWI er midt i en af de mest spændende udviklingsperioder i koncernens historie. Med de nye udnævnelser står COWI godt rustet til at fortsætte udviklingen, siger Klaus H. Ostenfeld.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden