UgensErhverv.dk

Airconditionanlæg med tre funktioner

Et nyt anlæg, der både kan opvarme, nedkøle og affugte, er kommet på markedet

16-06-2008


Temperaturen har sneget sig op på de 32 grader og hospitalet, serverrummet, kontorlokalet, fabrikshallen eller receptionslokalet har åndenød.

Førhen ville man i den situation – måske - opstille et permanent nedkølingsanlæg. Nu er der en ny løsning på gaden: Det multifunktionelle airconditionanlæg.

Men anlægget kan mere end at give svale briser på en hed dag. Samme maskine kan også opvarme eller affugte et lokale efter kun fem minutters opstilling og tilslutning via en stikkontakt.

Alt udlejet i sommerheden
Anlægget er produceret i USA og der findes pt. kun 26 eksemplarer i Europa. De 3 af dem står hos Ajos, som netop har indkøbt produktet.

- I de seneste ugers sommerhede har et dansk privathospital brugt anlægget til akut nedkøling i lokalerne. Alle anlæg har været og er udlejet i øjeblikket, fortæller Egon Crone Andersen, der er afdelingschef i Ajos.

- Behovet for denne løsning har eksisteret i lang tid, og det er allerede nu vores erfaring, at det er et produkt, som vores kunder har behov for i mange forskellige brancher og situationer, siger afdelingschefen, og understreger, at det unikke i produktet er den kompakte tre-i-en funktion: Nedkøling, opvarmning og affugtning.

Den 230 V stærke mobile airconditionmaskine bruges som nødløsning eller som et supplement til de mere permanente modeller. Konstruktion betyder, at maskinen kan anvendes enten i det aktuelle lokale, eller uden for lokalet, hvorfra den behandlede luft føres ind i lokalet.

Ingen risiko for lækage
Anlægget er forsynet med hjul, og er nemt at håndtere og servicere. Betjeningen foregår enkelt på manøvrepanelet. En indbygget pumpe fører det fjernede vand via en slange til det nærmeste afløb. Derfor er der ikke risiko for lækage fra opsamlingstanken og maskinen behøver ikke nødvendigvis placeres i nærheden af et afløb.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden