UgensErhverv.dk

Realdania stifter udviklingsselskab

Vil prioritere projekter uden for de traditionelle developeres operationsfelt

13-06-2008

Realdania er langt mere end en almindelig velgørende forening, der deler penge ud og holder taler til indvielsesreceptioner. Realdania har siden stiftelsen i 2000 udviklet sig til en stadig mere indflydelsesrig aktør i udviklingen af Danmarks byer og bygninger.

Udover den fondslignende virksomhed står Realdania blandt andet også bag: Ejendomselskabet Realea, byggevirksomheden Kuben og videnscenteret Bolius.

Senest i 2007 har Realdania stiftet datterselskabet, Realdania Arealudvikling A/S, hvor første opgave er det netop annoncerede samarbejde med Fredericia Kommune om udviklingen af Fredericia Havn.

Udviklingen af den nye bydel varetages af et nyt selskab, der stiftes om kort tid, og som får navnet FredericiaC. Fredericia Kommune ejer 25 procent af selskabet og Realdanias datterselskab, Realdania Arealudvikling, 75 procent. Havnearealet og Kemira grunden er købt af Realdania for godt 300 mio. kr.

Realdania Arealudvikling har generelt som formål:

- at opkøbe, udvikle og sælge arealer til byudvikling og byomdannelse for at bidrage til at fremme kvaliteten i konkrete arealudviklingsprojekter og dermed at forbedre rammerne for det byggede miljø i Danmark

- at tilføre værdi og fremme kvaliteten i de danske byer, bylivet, byudviklingen, planlægningen, bybygningen og arkitekturen. Det sker via et aktivt ejerskab

- at investere i arealudvikling og efterfølgende salg for at bidrage til Realdanias formueafkast.

Realdania Arealudvikling virkeliggør sin målsætning ved at indgå partnerskaber med offentlige og private samarbejdspartnere og ved at gennemføre og forberede strategi-, udviklings- og planlægningsprocesser, der fastlægger rammerne for konkrete arealudviklingsprojekter, bybygning og arkitektur.

Realdania Arealudvikling ønsker markedsmæssigt afkast af sine investeringer men har samtidig et ufravigeligt krav om at investeringerne skal bidrage til at fremme kvaliteten i danske byers byudvikling og dermed medvirke til at virkeliggøre Realdanias overordnede målsætning.

Realdania Arealudvikling vil prioritere projekter, der ikke umiddelbart falder inden for de traditionelle developere og investorers operationsfelt. Realdania Arealudvikling vil typisk interessere sig for de første faser i et byudviklingsforløb eller et byomdannelsesprojekt, hvor rammerne for konkrete arealudviklingsprojekter lægges fast.

Realdania Arealudvikling vil således kunne bane vejen for øvrige investorer, der gennem efterfølgende køb af arealer kan virkeliggøre deres visioner om bolig og erhvervsbyggeri. Realdania Arealudvikling kan dermed bidrage til den samlede værdiskabelse i sektoren og skabe øget efterspørgsel og udvikling i branchen.

Realdania Arealudvikling A/S ejes 100 procent af Realdania, selskabet ledes af en bestyrelse med Flemming Borreskov som formand og med Mette Lis Andersen som direktør. Egenkapitalen i Realdania Arealudvikling er på 250 mio. kr., og selskabet forventes at investere i et til to udviklingsprojekter om året.

- nn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden