Nedlagt kemifabrik og skibsværft omdannes til bydel med bolig, erhverv og kultur
13-06-2008
Fredericia Kommune og Realdania har indgået aftale om at åbne Fredericias historiske fæstningsby mod vandet og omdanne den østlige del af Fredericia havn til et attraktivt byområde med bolig, erhverv og kultur.
Det kommende byområde skal udvikles på Kemira-grunden, et mindre område af Fredericia Havns arealer samt grunden, der i dag huser Fredericia Skibsværft.
Det nye byområde bliver på ca. 20 hektar. Området forventes at kunne rumme omkring 1.000 boliger og kan tilføre Fredericia Kommune op mod 2.800 nye arbejdspladser inden for de næste 25 år.
Efter de aftaler, der er indgået mellem Fredericia Kommune og Realdania, forventes de første dele af arealet at kunne tages i brug om 3-4 år.
Fredericias historie
Fredericia er både grundlagt og ødelagt under udløberne af den europæiske trediveårs-krig i 1600-tallet. I slutningen af 1640erne begyndtes opførelsen af et fæstningsværk ved Jyllands Port, som skulle støtte forsvaret af Danmark. Men Frederik III ville mere, han ville have en ny hovedstad og et mægtigt forsvarsanlæg, der skulle symbolisere hele hans magt og kongegerning. Byen og det store fæstningsværk blev påbegyndt i 1650 og begge dele var næsten færdige, da drømmen blev skudt i sænk i 1657. Svenskerne stormede byen og fæstningen. 1½ år efter forlod de begge dele. I ruiner.
Genopbygningen kom i gang. Med store økonomiske, retlige og religiøse incitamenter og privilegier lokkede kongemagten bønder og borgere, soldater og håndværkere fra mange lande til byen, der med flere forskellige trossamfund udviklede sig til en af Europas mest mangfoldige og internationale provinsbyer.
Opgangstider og havnens grundlæggelse i 1808 betød, at Fredericia langsomt også udviklede sig til en blomstrende handels- og industriby. Men Fredericia markerede sig først for alvor i den nationale bevidsthed, da den belejrede by i 1849 slog de oprørske hertugdømmer Slesvig og Holsten tilbage.
Det oprindelige Fredericia blev efter tidens skik for fæstninger planlagt og etableret med en stram byplan. Planen er stort set bevaret frem til i dag, selv om det reelle fæstningsliv hørte op med rømningen i 1864 efter preussernes bombardement.
Med industrialiseringen kom også Fredericias markante industrianlæg, som har præget byens profil indtil for få år siden. I 1916 etableredes Fredericia Værft og omkring 1910 kommer Dansk Svolvsyre- og Superphosphatfabrik (det senere Superfos og senest Kemira Grow-How) til. I de næste mange år var havnen forbeholdt tung industri og byen afskåret fra havnen.
I 2004 stoppede Kemira produktionen i Fredericia og begyndte at rive fabriksanlægget ned. Fredericia Kommune har arbejdet for en samlet helhedsløsning af Østhavnen og Kemiras arealer. Realdania har i juni 2008 købt Kemiras grund, et mindre område af Fredericia Havn samt grunden, der i dag huser Fredericia Skibsværft, og har sammen med Fredericia Kommune indgået partnerskab om en helhedsløsning, der muliggør en samlet perspektivrig byudvikling, der matcher Fredericias historiske forpligtelser.
- nn
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning og Miljøsanering
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tagdækkernes faldsikringssystem
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden