UgensErhverv.dk

Lavenergi giver ny vækst

Lavenergibyggerier og -renoveringer bliver det nye vækstområde for byggeriet

03-06-2008

Efter flere år med boligfest og rekordår for byggebranchen er det ved at blive hverdag. Salget af boligbyggerier, samtalekøkkener og spabade er for nedadgående.

Til gengæld presser en anden trend sig på. Der skal bygges mere energirigtigt.

Det magiske ord
Lavenergi er det magiske ord, som skal læres, hvad enten man sælger søm eller banker dem i.

- Det er der, vi tror, væksten sker de kommende år, og vi kan mærke en kraftigt stigende interesse for energibesparelser og energirenoveringer hos byggeriets kunder. Præcist i hvilket omfang er naturligvis sværere at forudsige, men vi tror, det kan erstatte den nedgang, vi ser i det traditionelle byggeri, siger specialkonsulent Jonas Møller fra Dansk Byggeri.

Den vurdering er man helt på linje med i Håndværksrådet.

- Der skal ikke laves så mange nye køkkener de kommende år. Det bliver først og fremmest energirenoveringer, som kan sænke varmeregningen, der vil blive efterspurgt. Det skal byggeriets aktører tage bestik af, konstaterer cheføkonom Jakob Brandt.

To trends peger den samme vej
Der er to grundlæggende årsager til, at det er blevet mere aktuelt at tænke i lavenergi end for blot få år siden.

Den ene skyldes politikernes beslutning om at mindske CO2 udslippet, som er skyld i klimaforandringerne. Fordi bygninger står for 40 % af det danske energiforbrug, kan udslippet mindskes ved simpelthen at isolere bygningerne.

Den anden årsag er ønsket om større uafhængighed af olie og gas. Der er brug for alt det brændstof, der kan skaffes, for at få maskiner, motorer, pumper og generatorer til at snurre. Over hele kloden handler landene meget mere med hinanden, og produktion og forbrug sætter nye rekorder. Problemet er blot, at der ikke findes nye oliekilder eller opstilles vindmøller i samme takt, som der er behov for mere energi.

Oveni kommer at milliradbefolkningerne i Kina, Indien og Rusland gradvist får samme forbrugsvaner som i Vesten. Og olieforsyningerne fra mellemøsten har vist sig stadigt mere sårbare.

Ny energiaftale
Med disse fremtidsudsigter for forurening og energiforsyning lavede regeringen i 2005 en handlingsplan for energibesparelser. Den blev suppleret med en ny energiaftale i februar.

Igen er bygningerne i centrum. Energikravene i Bygningsreglementet skærpes med 75 % over de næste tolv år, så det moderne nybyggede hus til den tid bliver næsten lige så energibesparende som nutidens passivhuse.

Inden for renoveringer vil der også komme større fokus på at spare energi i husene. Også selvom Bygningsreglementet ikke er lige så krævende i forbindelse med renoveringer som ved nybyggeri. I stedet er der nogle principper om, at en renovering skal kunne betale sig selv hjem i sparede energiudgifter over en kortere årrække.

Staten og nu senest kommunerne har forpligtet sig til at gennemføre den slags energirenoveringer med kort tilbagebetalingstid. Håbet er, at de private boligejere også følger trop.

- Potentialet for besparelser er stort. Men det vil afhænge både af de incitamenter, som politikerne skaber både for det statslige byggeri og renoveringsmarkedet, og en række udefra kommende markedsstørrelser som rente, energipriser, dollarkurs mm, siger Jonas Møller.

Bedre oplysning om muligheder
Der har faktisk været forsøg på at øge energirenoveringer de seneste år.

- Men det er ikke blevet til så meget. Det skyldes flere ting. En blanding af uvidenhed hos den enkelte private boligejer om, hvilke tiltag der egentlig bedst kan betale sig, og en travl byggebranche, hvor håndværkerne har haft rigeligt at gøre med at lave synlige forbedringer frem for at bruge kræfter på at sælge energioptimerende løsninger til kunderne. Oveni har de gode tider naturligt ført til stigende materiale- og håndværkerpriser, opsummerer Jonas Møller.

De stigende byggeomkostninger har gjort, at afbetalingstiden for energirenoveringer er blevet betydeligt længere og dermed knap så attraktive. Men voldsomt stigende energipriser gør det igen interessant at overveje energirenovering.

Voksende sparevilje
For at energirenoveringer for alvor skal batte i byggeriets omsætning, kræver det altså, at husejerne kaster sig ud i projekterne.

- Det vigtige er derfor, at boligejerne i højere grad får indsigt i, hvad der kan betale sig at gøre ved netop deres hus for at spare energi. Det afhænger blandt andet af, hvilken generation hus man har, om man har fjernvarme eller oliefyr osv. Samtidig sker der i øjeblikket en stærk udvikling indenfor den energibesparende teknologi som solfangere, jordvarmeanlæg og nye vinduestyper, som man også skal overveje grundigt, før man investerer, siger Jonas Møller, der tror, at der også blandt private er ved at være et holdningsskred til ikke kun at tænke på samtalekøkkener, men også på miljøet når der skal renoveres de næste år.

Han er derfor ikke i tvivl om, at mulighederne for byggebranchen er store, men det kræver et langt sejt træk at få både forbrugere og aktører sporet ind på lavenergi.

rughede@odsgard.dk

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete