Arkivfoto

Lykken er ikke altid en læreplads

Hver femte lærling overvejer at droppe uddannelsen på grund af dårligt arbejdsmiljø på lærepladsen

30-05-2008

Ca. 20 % af landets lærlinge og elever har overvejet at droppe ud af uddannelsen på grund af dårligt arbejdsmiljø på deres praktik-/læreplads. Det viser en rundspørge, som Magasinet Arbejdsmiljø har fået foretaget blandt studerende på kortere erhvervsuddannelser. Samtidig melder fem ud af seks fagforeninger om en konstant bunke af sager med elever og lærlinge, der oplever et dårligt arbejdsmiljø.

Ifølge fagforeningerne er der en tendens til, at nogle af eleverne føler sig nedgjorte, ydmyget og ikke værdsat. De føler sig trådt på. Og nogle oplever også, at de ikke lærer noget.

En af de fagforeninger, der får sager ind fra lærlinge, der ikke synes, de bliver behandlet godt på deres læreplads, er Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB). De fleste sager handler her meget om det psykiske arbejdsmiljø og den dårlige måde, som mestre og svende taler til lærlingene på.

- Især de unge har det svært med taleformen. Jeg kalder det et kulturchok, for der er en grov tone, grove drillerier og et groft sprog, som lærlingene ikke er vant til fra deres lærere på skolen, siger faglig konsulent i TIB, Per Nielsen.

Er stolte og ved en masse
Han vurderer, at de unge har svært ved at komme ind i en gammel kultur med den faste tradition, at lærlingen er den nederste i hierarkiet. Det passer ikke med det billede, som de unge i dag har af sig selv.

- De helt unge samt indvandrerne og dem, der er født her i landet har det meget svært. De er stolte, og de ved en hel masse. Her bliver de latterliggjort og talt ned til. De er pludselig ingenting, og det vil de ikke finde sig i. Og så stiller de en masse spørgsmål til tingene, og det bliver ikke accepteret, siger Per Nielsen, der ikke tror, kulturen i bygge- og anlægsbranchen er let at ændre på.

Skal blive i systemet
Ifølge Per Nielsen får TIB sjældent de sager ind, hvor en lærling allerede har forladt sin lærerplads. Fagforbundet får sager ind, hvor det er ved at gå galt, og her har TIB en god aftale med Danske Snedker- og Tømrermestre (DST). De tager sammen ud til lærepladsen og taler med både mester og lærling, og prøver at løsne op i konflikten.

- Målet for os er, at de unge bliver i systemet og ikke droppe ud. Når vi kommer ud, får begge lov at snakke ud, så de kan komme af med noget galde – også mester. Det hjælper i stort set alle tilfælde. Men vi har ikke den aftale med andre organisationer end DST og glarmesterne, siger Per Nielsen, der vurderer, at sagerne ofte kommer så langt ud, fordi lærlingene ved, det er svært at finde en anden læreplads, og derfor finder sig i ydmygelserne.

Svarer igen
Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef i Dansk Byggeri, er ikke overrasket over, at nogle elever og lærlinge føler sig dårligt behandlet. Han ved godt, at de unge kommer fra en kultur, hvor de kan sætte spørgsmålstegn ved det hele, og hvor det ikke gør så meget, hvis de kommer fem minutter for sent. Men det nytter ikke noget på en byggeplads.

- Det ville heller ikke overraske mig, hvis virksomhederne sagde, at de unge ikke er til at have med at gøre, at de ikke er modne, at de ikke møder til tiden, og at de svarer igen osv., siger han bl.a. til Magasinet Arbejdsmiljø.

louise@odsgard.dk

Det viser undersøgelsen
Undersøgelsen viser, at 17,1 % i gruppen* med bl.a. bygge- og anlægslærlinge ikke er tilfredse med deres læreplads. 14,1 % føler sig ikke godt behandlet, mens 19,7 % ikke føler, de lærer nok. Omkring 25 % har været involveret i skænderier, konflikter eller er blevet udsat for ubehagelige drillerier. 13,7 % har været udsat for mobning på arbejdspladsen, mens 0,9 % har været udsat for vold ’en sjælden gang’. 20,5 % indenfor gruppen har overvejet at stoppe på uddannelsen på grund af dårligt arbejdsmiljø.

*Gruppen dækker over lærlinge indenfor Bygge og anlæg, Håndværk og teknik, Landbrugsuddannelse, Mekanik, transport og logistik samt Teknologi og kommunikation. Undersøgelsen er baseret på 369 besvarelser, heraf 6,2 % fra bygge- og anlægsbranchen.
Kilde: Magasinet Arbejdsmiljø/Wiinblad & Partners Research.